Den første Nordsøolie i 1971 - det var starten på olie-eventyret.



Historisk billede. Den første Nordsøolie. OPCOMs formand, daværende underdirektør, Ib  Kruse, lader professor Th. Sorgenfrei ,tv (Dansk Boreselskab) snuse til den første olie fra Danfeltet, i 1971. Flasken på billedet findes endnu og tilhører fotografen. Foto: John Stæhr/Scanpix -  til højre flasken med olie i 46 år senere i 2017 Foto: John Stæhr


Mærsk har solgt sin olieforretning til det franske olieselskab Total - hvis konkurrencemyndighederne altså giver grønt lys. Siden den første olie landede på Stigsnæs ved Skælskør i 1972 - har A.P. Møller Mærsk lagt vægt på, at olien fra Nordsøen var dansk.

Få meter over Nordsøens bølger, uden at få våde fødder.

Jeg fulgte arbejdet i Nordsøen som pressefotograf for Berlingske Tidende. Fløj flere gange den 1½ time lange flyvetur med helikopter fra Esbjerg.

1971 landede vi på den store flydekran Herkules  - stor som 2 fodboldbaner. Det var pressefolk og gæster der var på besøg. Alle fik en flaske med den allerførste Nordsøolie der netop var hentet op. Også jeg.  jeg har den endnu. Et stykke Danmarkshistorie.

Det var den gang at ingen politiker talte om dansk økonomi, uden at nævne "handelsbalancen". Der var hele tiden problemer med at Danmark købte mere i udlandet end vi solgte. Og stiftede gæld.  Det skyldtes især, at vi skulle importere al vores energi - olie og kul fra udlandet. Jeg kan stadig, for mit indre øre, høre statsminister Jens Otto  Krag snakke om handelsbalancen på momopol-TV, Danmarks Radio. Og før ham andre statsministre.

Det hjalp på handelsbalancen
Det blev der lavet om på fra 1972. Starten på eventyret var, da Prins Henrik, overvåget af Mærsk Mc-Kinney Møller åbnede hanerne på tankskibet Marie Mærsk, og olien strømmede i land på Stigsnæs. Det fik afgørende betydning for den velstand Danmark har i dag. Ikke alene blev vi selvforsynende med olie og senere gas. Olien indbragte også store summer i afgifter til Staten.


Foto: John Stæhr/Scanpix











Jeg var som sagt ude på Nordsøen adskillige gange - personligt inviteret af DUC - Dansk Undergrunds Consortium -   som det danske olieselskab hed. Denne dag, i 1971, var der 5 meter høje bølger i Nordsøen. Dagen før havde de være 10 meter, for da var det storm.

Helt speciel helikoptertur til den første nordsøolie.
Det var lidt af en udfordring for piloterne, på helikopteren, at lande på et dæk, som skiftevis løftede sig 5 meter op og sank 5 meter ned. På grund af de store bølger.
Men  de landede helikopteren netop som flydekranen var på vej ned - for at sikre en blød landing. For at helikopteren skulle blive stående - fløj de den ned i dækket - (trykkede den med rotoren), mens vi passagerer hoppede ud og løb væk. Derefter lettede den igen, og under hele vores besøg, hang den oppe i luften over  vore hoveder. Landingen gentog sig på samme måde, da vi skulle tilbage til Esbjerg.



Et billede fra et af mine tidligere besøg ved Nordsøens oliefelter. En borerig. Billedet blev bragt på to sider i Billed-Bladet. Billedet er taget stående i helikopterens åbne dør. Mens jeg hold fast i dørkarmen med venstre hånd - og havde  kameraet i den anden. Her, mange år efter, kan det godt give et gys i mig. Men alt for et godt billede, sådan var det.  Piloten havde heldigvis en rolig hånd. Foto: John Stæhr/Scanpix

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information