Blog: Historisk byvandring i Niverød - med pænt besøg



Historieinteresserede lytter til Niels Storgaard Simonsens vandrene foredrag i Niverød. Billedet viser starten af byvandringen ved Circle K tanken på Niverød Kongevej.  Og den tidligere Niverød Kro.
Foto: John Stæhr

Karlebo Lokalhistoriske Forening havde torsdag inviteret til historisk byvandring i landsbyen Niverød. Historikeren Niels Storgaard Simonsen, der også er formand for foreningen, fortalte om de forskellige dele af landsbyen Niverød og landsbyens bygninger. Både dem der findes i dag - men også dem om som nu er forsvundet.

En lille plet på arrangementet, var, at Niels Storgaard Simonsen begyndte at fortælle om de steder hvor der blev gjort holdt, inden alle var samlet. Så de sidst ankomne hørte ikke starten af hans - ellers - som sædvanlig - levende fortælling om stedet.
Nu skriver jeg det her, og håber på at det bliver rettet ved  fremtidige byvandringer.

Der var flere steder på "ruten" ret smalt - i hvert fald de første 3-4 "spot" som jeg deltog i. De mange deltagere kunne ikke komme hurtigt nok frem. Antallet af deltagere har jeg hørt nævnt som mindst 30.

Læs foromtale af arrangementet fra 12. maj.

Det var første gang jeg selv deltog i en byvandring i foreningen, som jeg har været medlem af i rigtig mange år. Og jeg skulle have indset på forhånd, at med mit lettere handicap, ville jeg ikke kunne følge med. Så man kan ikke bebrejde andre end mig selv, at jeg vovede at deltage. Man kan jo ikke forlange, at de øvrige raskere deltagere skal stå og vente på en handicappet. Så det var min første og sidste Byvandring med Karlebo Lokalhistoriske Forening.

Karlebo Lokalhistoriske Forening er kendetegnet ved rigtig mange ældre medlemmer. Nogle af dem er gangbesværede - som jeg selv. Det vil sige, at et stort antal medlemmer ikke kan deltage i alle foreningens aktiviteter, som de foregår i dag. Det næste arrangement er på cykel - så der ved alle om man selv kan deltage.

I invitationen til arrangementet stod der "Alle er velkomne". Det må gælde fra start til mål i foreningens aktiviteter.

Jeg arbejder frivilligt i Foreningen og på Fredensborg Lokalhistoriske Museum, som webmaster og som fotograf. Jeg er uddannet fotograf og webudvikler, og har arbejdet det meste af mit arbejdsliv som pressefotograf, både i Det Berlingske Hus og andre steder. Og er ophavsmand til nogle af de mest kendte pressebilleder i Danmark. Men har også arbejdet som redaktør og journalist (TV).
Jeg fastholder min journalistiske ret til at skrive kritisk om foreningen, uanset at jeg er  medlem. Foreningen får tilskud af Fredensborg Kommune. Og kommunen har udpeget ét medlem af bestyrelsen

Jeg har bedt Niels Storgård Simonsen om en kommentar til denne artikel. Og tv-fredensborg.dk har modtaget dette svar:

"Jeg har forelagt sagen for bestyrelsen, og vi er enige om, at det er bedst, at vort samarbejde ophører". Med venlig hilsen Niels.

Altså på grund af artiklen skal jeg stoppe som webmaster. Grundlaget mener jeg er klart ulovligt. Arbejdet som webmaster har været af rent teknisk karakter. Jeg har ikke skullet skrive - bortset fra en billedtekst i ny og næ. Ud over "fyringsteksten"  står der forskellige ting som ikke vedrører tv-fredensborg.dk. Ytringsfriheden har trange kår. Men Niels Storgaard Simonsen beder dog om at måtte bruge alle de professionelle  fotografier jeg har taget frivilligt og ganske gratis - især i museet (........) hvilket jeg naturligvis har afvist.


Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information