120.000 besøgte tv-fredensborg.dk i 2017.

Mest læste: Glemt lige-ud-pil ved Nivå Havn set af 3.500.
Mest læste politiske historie: Partihoppere fra bl.a.  Liberal Alliance ca. 1.100 læste historien.

Kan man selv passe og pleje sine ældre under genoptræning

Kan man påtage sig ansvaret for et ældre menneske der er kommet til skade efter et fald, som skal plejes alle døgnets 24 timer?
Vi gjorde forsøget med vores 93-årige farmor. Og ja, det kan man godt, men det er hårdt.

De fleste vil sikkert sige, at det er en opgave for professionelle i kommunen. Men du kan give noget, som kommunen ikke kan - nemlig det daglige nærvær med mennesker, som den ældre er nært knyttet til.
Men kan man gøre det, når man skal passe sit arbejde. Nej det kan man nok ikke. Vi er pensionister, så dette var ikke et problem for os. Vi er i begyndelsen af 70'erne, og selv ældre - men alt er jo relativt. I forhold til farmor er vi "ungdommer" som hun udtrykker det på svensk.

Genoptræning

Vores farmor bor i Sverige - tre timers kørsel fra vores bopæl i Danmark. En formiddag, for fire måneder siden, blev vi ringet op - at hun var blevet indlagt på sygehuset med en revne i  overarmsknoglen, og en hjernerystelse. Hun var faldet i sit badeværelse. Det skete to dage før vi planmæssigt skulle hente hende til hendes årlige, måned lange ferieophold hos os i Danmark.

På hospitalet var hun i en rigtig dårlig forfatning. Men efter nogle få dage, og efter at hospitalet havde vurderet, at vi kunne klare det, fik vi hende med til Danmark. Hun skulle ikke snydes for sin ferie hos os - som hun havde glædet sig så meget til. Desuden var der et guldbryllup og en fødselsdag, som hun skulle deltage i. Som hun også havde glædet sig til.

Vores farmor er meget svagtseende, nærmest blind. Hun hører dårligt, og får ofte svimmelheds anfald. Men det er vi vant til at håndtere gennem mange år. Og hun kender vores hus lige så godt, som hun kender sin egen lejlighed. Hvilket er vigtigt når synet svigter.

Hendes arm var lagt i slynge, og hun kunne ikke klare noget som helst uden hjælp. Det betød pasning alle døgnet 24 timer. F.eks. at blive vækket to - tre gange om natten, så hun kunne komme på toilettet. Desuden skulle hun genoptrænes, så hun kunne gå sikkert, når hun kom hjem. Uden min kones glæde ved at hjælpe andre, havde det ikke kunnet lade sig gøre. Og hun har altid haft et nært forhold til sin svigermor. Så råd nummer 1: "Gør det ikke, hvis der ikke er 100% enighed om det".

Farmor var hos os i to måneder. Den første måned var hun meget dårlig. I starten havde hun hallucinationer. Hun så figurer og ansigter på væggene, og dørkarmene "gyngede", som hun udtrykte det. Og hun var rædselsslagen for at falde.

Det er klart, at vi måtte forsage en masse ting som vi normalt foretager os om sommeren, (hun var hos os i hele juli og august måned). Men til gengæld fik vi glæden ved at se hende live op igen. Se de daglige fremskridt. Og efterhånden kunne kun klare mere og mere selv. Hun kunne gå ture med sin rollator uden hjælp. Selv gå på toilettet osv.. Efter to måneder var hun "så god som ny", og kunne tage hjem til sin lejlighed.

Vi blev hos hende et par dage, for at tjekke om hun kunne klare sig i lejligheden, eller om der skulle ekstra hjælp til fra hjemmehjælpen. Vi havde også købt en rollator til hende, som kunne bruges i lejligheden. Den kostede under 500 kr. hos Harald Nyborg.

Vi havde i starten daglig telefonisk kontakt med hende. For det er naturligvis en belastning for hende - ikke længere, at være omgivet af andre dagligt. Hun er generelt meget alene. Selvom hun har et hav af børnebørn og oldebørn i Sverige - som desværre kun sjældent ringer til hende eller besøger hende.

Vores erfaringer efter de to måneder er, at man kan gøre det bedre end det offentlige system. Vi afleverede vores farmor med fornyet lyst til livet. Som hun ikke havde , da vi hentede hende.
Og vi, ja, vi kan se tilbage på et tæt og nært samvær med vores elskede farmor - som lukkede op for godteposen med sit lange livs oplevelser. Det var alt sammen det hele værd.

Men vi ville ønske, at hun boede tættere på os, end tre timers kørsel inkl. færge fra Helsingør til Helsingborg. Vi er selv pensionister, med begrænset økonomi.

Farmor arbejdede i en menneskealder som frivillig i Røde Kors i Växjö. Fortrinsvis med ældre og handicappede. Især blinde. Hun sad også hver torsdag, i mange år, og ringede til ensomme, som frivillig i en kommunal tjeneste "Ensomme vennetjeneste". Hun er netop blevet visiteret til at komme på plejehjem - og venter på en ledig plads.


Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information