120.000 besøgte tv-fredensborg.dk i 2017.

Mest læste: Glemt lige-ud-pil ved Nivå Havn set af 3.500.
Mest læste politiske historie: Partihoppere fra bl.a.  Liberal Alliance ca. 1.100 læste historien.

Ny trappe til nedrivningstruet badebro i Nivå Havn


En flunkende ny trappe til vinterbaderne på badebroen i Nivå Havn. Foto: John Stæhr

Fredensborg Kommunes mest kendte badebro, som af Erhvervs- og Fritidsudvalget var dømt til nedrivning, har fået ny trappe. Man  kunne forstille sig, at Nivå Pingvinerne tager det som et godt varsel. For de kan nu bade sikkert fra broen. Og man river vel ikke en bro ned, som lige er blevet repareret.

Trinene på trappen var forvitret efter en del år i vandet ved østsiden af Nivå Havn. De nederste trin - nede i vandet - var helt forsvundet. Men nu er broen perfekt igen, med skridsikkert materiale på trappetrinene, og kan holde i mange år. Foreningens ældste medlem, Mille Warming på 90, havde ikke kunnet bade når der var is på broen. Hun er jo, helt naturligt, ikke så let til bens mere.

På Fritids- og Erhvervsudvalget møde i september var Borgmester Thomas Løkke Pedersen mødt op for at annullere nedrivningen. Valget nærmede sig, og nedrivningen var ikke ligefrem populær hos vælgerne i Nivå og omegn.

Håndværkerne lægger sidste hånd på den nye trappe - knap en uge før valget. Foto: John Stæhr

Pingvinerne havde dygtigt benyttet sig af valgkampen. Havde oprettet en Facebook gruppe, "Bevar Badebroen", der hurtigt fik over 600 medlemmer. Desuden indsamlede de på kort tid over 2000 underskrifter, godt hjulpet af det Radikale byrådsmedlem Kristian Hegaard, som sikkert kan se frem til et rigtig godt valg på tirsdag. Virkelig fortjent, synes mange i Nivå. Underskrifterne blev afleveret på Borgmesterkontoret - og det gjorde indtryk.

Sagen om broen kulminerede, da Pingvinerne havde samlet en velbesøgt demonstration til udvalgsmødet i Nivå Havn i september. Undertegnede, som er gammel pressefotograf, kan ikke mindes at have set konservative politikere i en demonstration. Og det til trods for over 50 år bag kameraet. Bl.a. hos Berlingske.

Per Frost Henriksen demonstration imod hamPer Frost Henriksen tog det pænt, og fik også taget et billede af demonstranternes skilte - hvor hans eget navn var det bærende element på et af dem. Sammen med "Badebro for Alle" og "Læs før i stemmer" på andre.

Det bliver spændende at se Per Frost Henriksens personlige stemmer på tirsdag.
Foto: John Stæhr (videoframe)

Online valgresultater
Tv-fredensborg.dk giver dig valgresultaterne online direkte fra Råhuset på valgaftenen. De personlige stemmer kommer sent, så vi kan ikke love, at vi når dem. Men vil gøre hvad vi kan.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information