Byrådsaftalerne på plads i Fredensborg Kommune efter valget


På Fredensborg Rådhus har man nu forhandlet aftalerne på  plads for de kommende 4 år i Byrådet. Foto: John Stæhr

De kommende byrådsmedlemmer i Fredensborg Kommune har på valgnatten og onsdag forhandlet det man kalder konstitueringsaftalen på plads. Borgmester, Thomas Lykke Pedersen ønskede en bred aftale med partierne. Og det faldt altså på plads allerede dagen efter
kommunalvalget.

Der sker ændringer i fagudvalgene. Det tidligere Social- og Sundhedsudvalg kommer i fremtiden til at hedde Social- og Seniorudvalget. Per Frost Henriksens Fritids- og Erhvervsudvalget, har ikke længere Erhverv med. Nu hedder det Fritids- og Idrætsudvalget. Om Per Frost Henriksen bliver formand, det vides ikke endnu - men mon ikke.

Teknik- og Miljøudvalget ser ud til at blive til: Udvalget for Infrastruktur og Trafiksikkerhed og Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats.

I stedet bliver der et Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalg med en Venstremand/kvinde som formand. resten af fagudvalgene er uændrede. Endvidere er der fordelt nogle poster i forskellige udvalg og bestyrelser.

I forbindelse med aftalen er der uddelt nogle honorarer til Byrådsmedlemmerne. Heri er ikke medregnes Borgmester- og Viceborgmester vederlag.
Sammenlagt er der tale om knap 3.9 millioner kroner om året til deling mellem byrådsmedlemmerne. Det er betaling til formænd og næstformænd for udvalgene, poster i kommunalt ejede selskaber osv..

Fagudvalgene og deres formænds/forkvinders partier:

Økonomiudvalget                                    Socialdemokratiet
Plan- og Klimaudvalget                            Radikale Venstre
Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget       Venstre
Social- og Seniorudvalget                         Socialdemokratiet
Fritids- og Idrætsudvalget                        Socialdemokratiet
Børne- og Skoleudvalget                          SF
Kulturudvalget                                        Konservative
Infrastruktur og Trafiksikkerhed                Venstre
Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats  Venstre

Mon ikke det bliver gamle kendinge vi får se i de fleste af fagudvalgene.


Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information