Styrkelse af sundhedsområdet


Jeg er glad for at 7 af 8 partier i byrådet er gået sammen om et budget for 2013-16, som indeholder bl.a. en styrkelse af sundhedsområdet.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har i Regeringen kæmpet for at området har fået tilført ekstra penge til sundhedsindsatsen i kommunerne, for det er i kommunerne, man får mest sundhed for penge.

Borgerne i Fredensborg Kommune kan nu se frem til yderligere 2,2 mio. kr. om året til forebyggelse og ældre.

SF satser på at styrke psykiatrien og indsatsen mod misbrugsproblemer. Vi er derfor glade for at området får 800.000 kr. ekstra til de to områder. Psykiske lidelser kan ramme alle – i form af depression, angst, anoreksi eller andre alvorlige lidelser. Ofte ledsaget af andre problemer, som f.eks. langtidssygemelding og arbejdsløshed. Mennesker, der rammes af en psykisk lidelse eller et misbrugsproblem, har brug for en hurtig og kompetent indsats. Derfor er det vigtigt, at vi nu kan styrke og opkvalificere indsatsen.

Det er vigtigt at forebygge og hjælpe ældre til at klare sig længere i eget hjem med værdighed og livskvalitet i behold. Sundhed for mange borgere handler jo ikke kun om antallet af leveår, men også i høj grad hvor gode og indholdsrige, årene er.
Vi er derfor tilfredse med at partierne bag dette budgetforlig også har afsat 400.000 kr. til en forebyggelseskoordinator på ældreområdet og 600.000 kr. til ekstra omsorgstimer for de svageste ældre. Sidst, men ikke mindst, er der også fundet penge til en årlig skovtur for pensionister.

Suzan Daoud (SF),
næstformand for Social - og Sundhedsudvalget i Fredensborg kommune


Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information