Radikale frihedsværdier?

De Radikale hævder, at de stadig er et liberalt midtsøgende parti. De seneste radikale landspolitiske forslag skyder dog langt over målet for ordentlighed og midtsøgning: ”flerkoneri”, ”kønsneutrale pas”, ”børn skal have flere end to forældre”, ”opløsning af Folkekirken”, ”Fri hash” og ”aktiv dødshjælp”.

Hos De Konservative har vi bekymret set til, at De Radikale, som vi har lang tradition for at kunne samarbejde godt med, er ved at opløse sig selv og deres gammelkendte værdier. Hvor er højskoletraditionerne blevet af? Hvis denne værdimæssige nedtur fortsætter for De Radikale, ender de med at blive et storbyparti for de smarte og ikke særligt kloge, hvor alt er lige meget.

For De Konservative er familien et bærende element i vores samfund. Det var derfor, at det skuffede os, at De Radikale så hårdnakket afviste Venstres udmærkede forslag om en sænkning af grundskylden. Også ejerboligen er en vigtig ramme for det frie familieliv. Det gælder både for de unge førstegangskøbere, for familien med teenagerbørn og for seniorboligen.

De Radikale må gøre op med sig selv, hvor deres kamp for frihed nytter mest: Skal deres mål om frihed komme en mor og en far til gode, der kæmper for at holde sammen på hverdagen? eller skal deres frihedssnak ende i opløsning, afvikling af civilsamfundet og meningsløshed?

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information