• Udskriv

Alle fodboldklubber skal behandles lige –
Venstre ønsker en kunstgræsbane til
alle tre større fodboldklubber i kommunen

 Af Thomas Bak, Byrådsmedlem (V), Fredensborg Byråd

Kunstgræsbaner til Nivå/Kokkedal og Fredensborg har Venstres støtte. Fredensborg Kommune har allerede finansieret en kunstgræsbane i Humlebæk – nu er turen kommet til Nivå/Kokkedal og Fredensborg. Endvidere skal kommunens idrætsfaciliteter bringes i en tidssvarende standard. Bygningerne skal renoveres for svamp, isoleres og badefaciliteterne moderniseres.

Udendørsidræt er i forvejen af de billigste sportsgrene at etablere faciliteter til, da der i modsætning til mange andre idrætsgrene ikke er behov for indendørsfaciliteter året rundt.

En ny tennishal SKAL ikke udelukke forbedrede forhold for fodboldklubberne (der er trods langt flere fodboldspillende borgere end tennisspillende borgere). Venstre vil ikke acceptere at en kommunal tennishal (som oprindeligt skulle have været privat) forhindrer fodbold og andre idrætsgrene i at få rimelige forhold.

Venstre ønsker, at den almindelige bredde idræt skal have lige vilkår i alle kommunens bysamfund. Et nyt idrætscenter i kommunen, der samler elite idræt og smalle idrætsgrene har Venstres støtte, men dette må ikke ske på bekostning af rimelige faciliteter til bredde idrætten.

Der dyrkes også idræt i Fredensborg kommunes andre bysamfund - ikke kun i Humlebæk. Bare på langt ringere anlæg. Venstre vil gerne sikre breddeidrætten ordentlige faciliteter i alle 4 bysamfund.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information