Skydeepisoden i Holmegårdscenteret
skal ikke ødelægge billedet
af en god og tryg kommune!

"Som lokalpolitiker i Fredensborg Kommune bliver jeg dybt bekymret over at læse og høre om de seneste skyderier begået af en gruppe unge. Det er ærgerligt, at få skal ødelægge det for mange", siger Suzan Daoud/ medlem af byrådet for SF i Fredensborg Kommune.

Fredensborg Kommune gør rigtig meget for at forbedre forholdene i Kokkedal og for at skabe mere tryghed i området.

De seneste år er kriminaliteten blandt unge faldet markant. Den tendens er jeg naturligvis glad for. Derfor vil jeg gerne anerkende det store og vigtige arbejde, der bliver gjort lokalt for at forebygge kriminaliteten.

Men den gode udvikling må ikke blive en sovepude. Vi er i Fredensborg Kommune stærkt optaget af, at den positive udvikling fortsætter. Vi er derfor glade for, at et flertal af partier i budgettet 2013-16 har afsat 500.000 kr. til at øge trygheden. Med de penge skal der satses på yderligere tiltag, der kan være med til at sikre den fortsatte positive udvikling.

SF vil arbejde på at forstærke de forebyggende indsatser, vi allerede har på det område: samarbejdet mellem skole og politiet, SSP, opsøgende gademedarbejdere, job- og uddannelsestilbud, helhedsplanerne samt sports- og fritidsaktiviteter for børn og unge, herunder de frivillige foreninger og sportsforeninger.

Fredensborg Kommune er en tryg kommune. Det skal den blive med at være. Der er rigtig mange beboere, som er glade for at bo i kommunen. Den tryghed og den positive udvikling i kommunen skal bibeholdes og styrkes.

 

Suzan Daoud/ medlem af byrådet for SF i Fredensborg Kommune

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information