Hanne Vibeke Holst til Fredensborg Bibliotek


En af Danmarks mest populære forfattere stiller op i Fredensborg d. 1. februar kl. 19:30. Skynd dig hvis du skal have billet.

Det er lidt af en scoop, der venter de heldige tilhørere den første dag i februar, når Hanne Vibeke Holst indtager den store mødesal på Fredensborg Bibliotek. Som en af Danmarks mest læste, mest roste og mest prisbelønnede forfattere i de seneste 10 år bliver det ikke meget større, når det gælder forfatterforedrag.

Læs mere: Hanne Vibeke Holst til Fredensborg Bibliotek

Preben Harris - Humlebæk- og Nivå Bibliotek.

Teater og litteratur smelter sammen i morsom forestilling

Onsdag d. 25. januar og torsdag d. 2. februar kl. 19:30 kan man på henholdsvis Humlebæk og Nivå Bibliotek opleve ægte, nærværende og morsomt teater med skuespilleren Preben Harris i forestillingen ”Bøgerne i bøgeskoven”.

Teater? Det er noget man tager til København for at opleve, og det koster en halv månedsløn. Nej, ikke hvis det er op til Teaterforeningen Fredensborg Kommune.


I Samarbejde med Fredensborg Bibliotekerne har den nystartede forening arrangeret forestillingen ”Bøgerne i bøgeskoven”, som ikke bare giver en teateroplevelse af de rigtig gode og sjove, men også er et inspirerende møde med dansk litteratur gennem tiderne.

Læs mere: Preben Harris - Humlebæk- og Nivå Bibliotek.

Sådan skal kaffe smage - Fredensborg Bibliotek


Onsdag d. 25. januar kl. 19:30 kan man på Fredensborg Bibliotek finde ud af, hvordan en kop kaffe virkelig skal smage, når Kafé Coma kommer på besøg.

Hvis kaffe for dig bare er en skefuld frysetørret Nescafé blandet med kogende vand som middel til at få øjnene op om morgenen, så stop endelig læsningen her. Hvis kaffe derimod er en vej til en højere lykke og erkendelse, så kan du nu komme nærmere målet.

Læs mere: Sådan skal kaffe smage - Fredensborg Bibliotek

Erhvervsklimaet i Fredensborg Kommune
53 pladser dårligere i 2011.

Dansk Industris undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne har bragt Fredensborg Kommune i frit fald. Fra en placering som nr. 34 i 2010 til nr. 87 i 2011- ud af 96 kommuner. Erhvervsklimaet i Fredensborg Kommune - er ifølge undersøgelsen faldet med hele 53 pladser på et år.
Læs: Formanden for Fritids- og erhvervsudvalget, Per Frost Henriksens kommentar.

Læs mere: Erhvervsklimaet i Fredensborg Kommune 53 pladser dårligere i 2011.

Nytårskoncert i NKK-Hallen i Nivå 10. januar 2012


Michael Carøe er syngende konferencier Michael Carøe er syngende konferencier og byder sammen med Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil og Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Big Band på et festfyrværkeri af nytårskoncert med swing i den 10. januar kl. 19.30 i NKK-Hallen.

”Nytårskoncerten er en rigtig god tradition og et godt kulturelt tilbud. At høre et stort klassisk orkester spille koncert live er en dejlig oplevelse, som jeg synes, det er vigtigt vi giver mange mulighed for at opleve”, siger Ulla Hardy-Hansen formand for Kultur- og Turismeudvalget.    

Læs mere: Nytårskoncert i NKK-Hallen i Nivå

Strikkecaféen er åben i Fredensborg og Nivå!

Fredensborg og Nivå Bibliotek fortsætter succesen med strikkecaféer. Den første har allerede været afholdt, men der er stadig  masser af muligheder for at være med.

Læs mere: Strikkecaféen er åben i Fredensborg og Nivå!

Cafébiblioteket i Kokkedal åbner d. 5. januar

Torsdag den 5. januar kl. 11-12 indvier borgmester Thomas Lykke Petersen og kulturudvalgsformand Ulla Hardy-Hansen det nye Cafébibliotek i Kokkedal. Biblioteket byder på en forfriskning, og Jungle Jim tryller for de mindste. Biblioteket får to ugentlige åbningsdage og en central beliggenhed ud mod Holmegårdsvej, tæt på Holmegårdscenteret og Egedalshallen. 

Læs mere: Cafébiblioteket i Kokkedal åbner d. 5. januar

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information