Polka: Ungfredensborg inviterer til et brag af en fest

Fredag den 20. marts byder Ungfredensborg igen op til dans og åbner dørene i UngecenterFredag den 20. marts byder Ungfredensborg igen op til dans og åbner dørene i Ungecenter i Nivå for alle 6. – 9. klasser i Fredensborg Kommune – og denne gang med ekstra mange sjove aktiviteter og konkurrencer for de unge, fortæller Ungfredensborgs koordinator og Polkaansvarlige, Mette Franck.

Arkivbillede. Foto: John Stæhr

”Desværre blev sidste Polkafest aflyst pga. for få forældre, der tilmeldte sig som frivillige på aftenen. Efterfølgende fik vi rigtig mange henvendelser fra skuffede unge, der havde glædet sig til festen. Derfor vil vi gerne give dem en ekstra fed oplevelse til Polkafesten d. 20 marts, og så håber vi selvfølgelig på, at der er nok forældre, der tilmelder sig, så vi kan give de unge den fest de fortjener”. 
 
Afstemning på Facebook: Rodeotyr eller hoppeborg?
Ungfredensborg vil gerne give de unge mulighed for selv at få indflydelse på hvilke aktiviteter, der skal være til festen. Derfor er der lavet en afstemning på Facebook, hvor de unge kan stemme om de helst vil ride på rodeotyr eller hoppe i hoppeborg.
Ideen er også, at det i fremtiden skal være de unge selv, der finder på forslag og er med til at planlægge aktiviteter til festerne.

Ingen fest uden frivillige forældre
Polka er alkoholfrie fester for alle unge fra 6. til 9. klasse i Fredensborg kommune, som arrangeres af Ungfredensborg i samarbejde med frivillige forældre og SSP/Opsøgende Team. Og netop forældrenes indsats og tilstedeværelse til festerne er altafgørende for at Polka kan fortsætte.

Hvis du er forælder og gerne vil støtte op om Polkafesterne, kan du tilmelde på ungfredensborg.dk/polkafrivillig

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information