Million julefilmen - der er noget der ikke stemmer

Byrådet i Fredensborg Kommune har besluttet at bruge 1 million kroner på en julefilm, "Familien jul", produceret af Pixy Film Aps.

Borgmester Thomas Lykke PedersenBorgemester Thomas Lykke Pedersen har udtalt til Frederiksborg Amts Avis: "Vores støtte skal derfor ses som en investering i fremtiden, og vi regner bestemt med, at vi med årene vil kunne se, at pengene kommer tilbage i form af øget turisme, bosætning og handel til glæde for borgerne i byen og det lokale erhvervsliv, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), der blandt andet skeler til den sydsvenske by Ystad, der har oplevet øget turisme som følge af Wallander-serien".

Arkivbillede Foto. John Stæhr (videoframe)

Fakta om Wallander-serien og Ystad
Wallander serien er produceret både som en svensk  og engelsk serie. Den sidste med verdenskendte  Kenneth Branagh i hovedrollen.  Denne er alene i Storbritannien, hvor der blev sendt 9 afsnit, set af over 53 millioner seere. Den er vist på TV-stationer i mindst 14 lande:
Bl.a. TV4 Sweden, TV2 Norway, DR Denmark, MTV3 Finland, France on M6, Canada, Slovenia, Australia, Poland, Lumiere Benelux  og USA m.fl..

Den må formodes at være set flere hundrede millioner gange verden over. Hertil Kommer at den i første omgang blev produceret som en svensk serie med 26 afsnit, som også blev vist i flere lande.

Alle Wallander-afsnittene, både de svenske og de engelske  er produceret i Ystad Studios   http://www.ystadstudios.se/. Et filmstudie som er opført som et regionalt udviklingsprojekt i sydsverige. Og som er et stort filmstudie. Kenneth Branagh-Wallander serien havde et budget på 190 millioner svenske kroner, de fleste er sikkert lagt i dette studio i Ystad. Fredensborg Kommune har ikke noget filmstudio.

Desuden har Ystad direkte færgeforbindelse til Tyskland og Polen. Og de fleste artikler på Internettet, om turisters interesse for Wallander i Ystad, handler om tyskere. Ystad er også transithavn for færgen  mellem resten af Danmark og Bornholm.

Wallander serierne er altså hvad borgmester Thomas Lykke Pedersen skeler til, når det besluttes at bruge 1 million på en film. Det kan vel ikke bruges som sammenligning - eller kan det? Senere i denne artikel, vil jeg komme ind på, hvad filmselskabet bag julefilmen fremfører, som de økonomiske fordele for Fredensborg Kommune. Sammenlignet med Ystad.

Millionfilmen
Hvad er det Fredensborg Kommune vil betale 1 million kroner for - til sammenligning:
En julefilm hvis manuskriptforfatter og instruktør har lavet én eneste film, som kun blev set af 3.753 (altså godt tretusinde-syvhundrede) biografgængere. Han har ud over denne film lavet en lang række manuskripter til TV-serier - men det er jo bundne opgaver, med karakterer der allerede findes.
 
Og hvor mange kommer så til at se denne film - igen til sammenligning med Wallander. Jo, i beslutningsgrundlaget i Byrådet står der : " Medføre et biografsalg på ca. 400.000 solgte billetter". Det er næsten lige så mange billetter, som en "Far til fire" film sælger. Men Far til Fire, er et helt andet og meget mere kendt brand, med en lang tradition bag sig.. Så er det realistisk? Vi kender jo stadig ikke navnene på de skuespillere der skal medvirke. Fredensborg Kommune har overset de to ord i ansøgningen - "op til" 400.000 billetter. Et kendt markedsførings trick i reklamebranchen. Hvor man lover ingen ting. Men det ser ud som om.

Hvad får Fredensborg Kommune for millionen?
Jo her oplyser Jens Bouet fra Filmbyen i Helsingør, om Wallander serierne, hvor alle 35 afsnit er produceret i Ystad. Og er set af flere hundrede millioner mennesker jorden over. Der har Ystad fået 9 millioner tilbage i værdi, hver gang de har brugt 1 million.  Og, at en julefilm - ja han kalder det faktisk en "filmserie", som i aller heldigste fald vil blive set af 1,9 millioner danskere, vil give Fredensborg Kommune 5 millioner tilbage hver gang de bruger 1 million. Hvor mange af pengene i Ystad gik til Ystad Filmstudio?

Er fordelen for Fredensborg Kommune ikke sat mange gange for højt af filmfolkene?  Altså 9 millioner til Ystad og 5 millioner til Fredensborg Kommune for hver 1 million for en lille  brøkdel af seere?
Hvad skal man mene om det, døm selv.

Desuden skriver Jens Bouet at julefilmen måske kan eksporteres til andre lande som Sverige og USA. Men det kommer jo aldrig i nærhedens af Wallander i værdi for Fredensborg Kommune.

Byrådskandidat Knud Løkke Rasmussen - Venstre, skriver på Facebook:
"Kan forstå, at medlemmerne af Byrådet bl.a har ladet sig besnære af et løfte om, at 30-40 pct. af filmens budget vil blive lagt lokalt. Det ligner selvfølgelig også en sund investering: udgift 1.000.000/indtægt op mod 7.000.000 ...
Desværre kunne en god ven, der ejer et produktionsselskab, her til morgen fortælle mig, at man i et filmbudget normalt kalkulerer med, at op mod 80 pct. går til leje af udstyr og efterbearbejdelse (postproduktion). Det får unægtelig regnestykket til at se lidt anderledes ud...".

Sendes i dansk TV julen 2016
Så skal Filmen sendes i DR TV i 2016. Her kalder kommunen den helt nye film en "klassiker", idet der står. "Filmen får TV premiere på en af Danmarks største TV-dage i julen 2016, hvor tilsvarende klassikere er blevet set af op imod 1.500.000 seere". Ingen ved endnu hvad der sendes på de andre TV-kanaler på samme tid. Og bliver filmen en publikumsfiasko i biograferne som Instruktørens sidste film, hvad så?

Erfaringerne fra Holbæk:
DR's Julekander i 2012 blev sendt i 24 afsnit. Altså 24 dage, hvor Holbæks Oplevelsescenter Brorfelde fik massiv reklame i julemåneden. Men det var altså 24 gange, og ikke en eller to gange som Fredensborg Kommune-støttede julefilm til 1 million kroner sendes. Hvad Holbæk har betalt vides ikke. Holbæk julekalenderen er også nævnt som et argument til fordel for millionen til julefilmen Fredensborg Kommunes Byråd.

Er det 1 eller 3 film man skal støtte?
I materialet som byrådet har besluttet efter, er det uklart om det drejer sig om støtte til én film, eller om Fredensborg Kommune også har bundet sig at støtte to film mere. Det står hen i det uvisse. Men det vil vel i givet fald betyde, at der skal bruges yderligere 2 millioner fra kommunens slunkne kasse. I ansøgningen taler Jens Bouet om, at kommunen kan få indflydelse på de to næste film. Ikke på den første, forstår man.

Filmbudget eller erhvervsstøtte?
I ansøgningen fra filmselskabet står der, at man vil bruge mellem 30 og 40% lokalt i kommunen under optagelserne. Da budgettet er på mellem 15 og 17 millioner, vil det sige ved 15 millioner vil mellem 4,5 og 6 millioner havne i kommunen. Ved 17 millioner vil det blive mellem   5,1 og 6,8 millioner.

Men så er det hele vel bare erhvervsstøtte. Og ikke en reklamekampagne for kommunen. Jeg har talt med en politiker, hvor dette gjorde, at vedkommende stemte ja til filmen.

Nu er den slags let at kontrollere. Alle professionelle filmfolk har et meget detaljeret budget - med alle tænkelige udgifter. Det kan Fredensborg Kommune bede om at få udleveret. Et eksempel på sådant et budget, kan hentes hos Det Danske Filminstitut http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Stoette/Skemaer-og-dokumenter/Skemaer-og-dokumenter---spillefilm.aspx.

Filmfolkene havde møde med Hillerød Kommune inden Fredensborg
Om det står der i Byrådets beslutningsgrundlag:
"Det kan i øvrigt oplyses, at Selskabet derudover har taget kontakt til Frederikssund og Hillerød Kommune. Det er aftalt med Selskabet, at de ikke indgår aftale med andre kommuner, før Økonomiudvalget og Byrådet har taget stilling til ansøgningen i september 2013. Såfremt kommunen ikke vil støtte ansøgningen, vil Pixy Film Aps gå videre i dialogen med de øvrige kommuner".

Frederikssund Kommune oplyser til Tv-fredensbrog.dk , at de har fået henvendelsen, og spurgte Danmarks Radio, men fik ikke noget svar. Og vendte derfor ikke tilbage vedrørende sagen til Pixy Film Aps efterfølgende.

Hillerød Kommune siger: At de har fået henvendelsen, og fortsætter: Vi holdt også et møde med dem, men måtte sige, at vi ikke kunne ”operere” indenfor den meget stramme deadline, de havde sat op for svar.

Min baggrund for at skive om julefilmen og Fredensborg Kommune:
Jeg havde et TV- og videoproduktions selskab i 12 år. "John Stæhr Videoproduktion" i Nivå, senere "Starling TV/Video" med studie i Glostrup. Det blev til over 60 TV-udsendelser, set af mellem  1,8 og 2.5 millioner seere alene på Kanal 2 i København. Hertil kommer alle de andre lokale TV-stationer i Danmark, hvor programmerne også blev sendt.
Jeg har produceret flere informations- og undervisningsfilm for Frederiksborg Amt og Miljøstyrelsen. Desuden "Ford 75 år i Danmark" for Ford Motor Company, og meget andet.

Og jeg har lavet rigtig mange produktions-budgetter.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information