- Detaljer
- Kategori: Kommunalvalg 2013
- Publiceret: Torsdag, 07 november 2013 11:58
- Skrevet af Pressemeddelse
Fredensborg Kommune: Stem når du kommer hjem
- men inden klokken 17,30
Tog- og buspassagerer der daglig bruger Fredensborg Station får i næste uge mulighed for at afgive deres stemme til kommunalvalget på selve stationen. Det sker den 12. og 13. november fra kl. 14 – 17.30, hvor to valgtilforordnede fra Borgerservice i Fredensborg Kommune stiller en valgboks op i ventesalen i den gamle stationsbygning.
I ventesalen kan rejsende sætte deres kryds i ro og mag – inden turen går hjem fra fx arbejdet eller uddannelsesinstitutionen. Det hele kommer til at foregå i en hyggelig atmosfære uden pc eller lign. blot med kuglepen, papir, stearinlys og gratis chokolade.
Hvis det bliver en succes vil ”Stem når du kommer hjem”-kampagnen fortsætte nogle dage endnu.
Andre måder at stemme på
Der er imidlertid mange andre måder at brevstemme på inden valget i Fredensborg Kommune.
Det kan ske til og med lørdag d. 16. november 2013.
Du kan brevstemme hos Borgerservice på Rådhuset eller på kommunens biblioteker.
Der er væsentlig udvidede åbningstider som fremgår her:
Rådhuset, Borgerservice, Egevangen 3b, 2980 Kokkedal vil have åbent for afgivning af stemme:
De sidste lørdage (9. og 16.nov) inden valget fra kl. 10–13
samt
fra 4. nov. til 14. nov. :
mandag – torsdag kl. 8.30 – 18
Bibliotekerne vil have åbent for afgivning af stemme fra den 4. nov. til 16. nov:
Nivå Bibliotek
- Mandag og torsdag kl. 13-19
- Tirsdag kl. 13-17
- Onsdag kl. 10-17
- Fredag kl. 14-17
- Lørdag kl. 10-14
Fredensborg Bibliotek
- Mandag og onsdag kl. 14-19
- Tirsdag og torsdag kl. 10-17
- Lørdag kl. 10-13
Humlebæk Bibliotek
- Mandag og onsdag kl. 14-19
- Tirsdag og torsdag kl. 10-17
- Fredag kl. 14-17
- Lørdag kl. 10-13
Husk legitimation.