Tv-fredensborg.dk LUKKER pr. 31. juni 2019.

På grund af alder (79 år) og helbred, kan jeg ikke fortsætte hjemmesiden. Derfor ophører opdateringen af Tv-fredensborg.dk pr 31. juni. Ligesom sitet vil blive frameldt Pressenævnet. Vi har en aktuel klage mod os fra Niels Søndergaard - Seniorrådet. Men selvom det er lang tid siden, har vi endnu ikke fået en afgørelse fra Pressenævnet.

Tak til alle jer der siden 2011 har læst vores historier.  Og støttet moralsk op om os. Mvh. John Stæhr

Efterårets arrangementer på Fredensborg-bibliotekerne er klar

Fredensborg Bibliotekerne er gået i luften med efterårets program, som blandt andet byder på James Bond, børnekoncert baseret på Jakob Martin Strid og teater med Vigga Bro.Fredensborg Bibliotekerne er gået i luften med efterårets program, som blandt andet byder på James Bond, børnekoncert baseret på Jakob Martin Strid og teater med Vigga Bro.

Det nye arrangementsprogram, Fredensborg Bibliotekerne
Foto: Fredensborg Kommune




Fra mandag den 17. august kan borgerne i Fredensborg Kommune hente det nye arrangements- og udstillingsprogram på biblioteket eller slå det op på bibliotekets hjemmeside. Programmet er i denne sæson delt op i ét program for børn og familie og ét for voksne.

Sæsonen lægger ud den 1. september med en patchwork-udstilling i Nivå, og herefter går det slag i slag med eventyrtimer, workshops og musikalsk teater for de mindste og håndarbejds- og slægtsforskningscaféer, optrædener, foredrag og kunstudstillinger for de store.

Blandt højdepunkterne i efteråret vil være et møde med børnebogsforfatteren Benni Bødker, koncert for børn baseret på Jakob Martin Strids skøre billedbøger og rim, teaterforestilling for voksne med Vigga Bro, foredrag om Agent 007 ved Jacob Wendt Jensen og rockkoncert med énmandsbandet Lysår. De kunstinteresserede kan blandt andet glæde sig til smykkeudstilling ved Jette Zerlang og udstilling af billedkunst ved Gitte Horst Nielsen.

Disse og mange flere arrangementer vil man kunne læse mere om i det trykte program og på www.fredensborgbibliotekerne.dk fra den 17. august. Det er også fra den 17. august klokken 8, at man vil kunne tilmelde sig via hjemmesiden. Tilmelding kan desuden ske på de enkelte biblioteker i kommunen inden for de betjente åbningstider.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information