- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Senest opdateret: Søndag, 03 januar 2016 09:27
- Publiceret: Onsdag, 09 december 2015 10:13
- Skrevet af John Stæhr
Per Gyrum Skolen overtrådte Børnekonventionen
- da de bortviste tre børn med kort varsel.
Per Gyrum Skolen Niverødgården 2. Arkivbillede. Foto: John Stæhr
Per Gyrum Skolen overtrådte Børnekonventionen
Ikke nok med at Per Gyrum Skolen overtrådte Børnekonventionen. Skolen handlede også ufølsomt, da den sendte en SMS til to af de chokerede børn, der netop var blevet bortvist. Skolen rykkede i SMS-erne for deres skolebøger. Moren havde indbetalt 1.000 kr. i depositum for bøgerne. Og det var en sag mellem hende og skolen. Ikke med børnene.
Privatskoler kan lovligt smide børn ud uden forvarsel. Men de skal overholde FN's Børnekonvention - det er dansk lov. Børnene har ret til at blive hørt INDEN skolen træffer beslutning om f.eks. bortvisning. Det har Folketingets Ombudsmand slået fast. Og Undervisningsministeriet har udsendt pjecer til alle private skoler.
Det gjorde Per Gyrum Skolen ikke, da de bortviste tre børn fra Nivå. Børnene havde opført sig eksemplarisk - det har vi fået bekræftet fra anden side - for det ene barns vedkommende. Men moren var utilfreds med informationsniveauet på skolen. Og skrev til skolen.
Moren fik ikke nok at vide - syntes hun.
Tv-fredensborg.dk har set hele mail-udvekslingen mellem moren og skolen. Moren skriver en mail til skolen. Hovedtrækkene i den er frustration over ikke at kunne få informationer om børnenes skolegang. Noget der er rimeligt vigtigt for forældre. Det er svært at se hvorfor Per Gyrum Skolen af den grund - med kort varsel - smider tre børn ud af skolen. Andet end, at vi kan forstå, at stemningen på det efterfølgende møde var dårlig.
Det der bl.a. fik moren til at skrive den famøse mail, var den måde hun blev orienteret om konsultationer på skolen. Hun skriver:
"Kan det passe, at jeg har to konsultationer i morgen? Både for barn,5kl og barn, 8kl?. Hvorefter hun henviser til et tidligere tilfælde. Hvor hun får indkaldelsen til møderne torsdag eller fredag, ikke som mail, men et stykke papir til det yngste barn (derfor ved hun ikke hvilken dag, red). Allerede mandag skal moren møde kl. 14,30 på skolen i den første klasse og 15,40 i den anden.
I mailen gør moren opmærksom på, at hun har svært ved at få tingene til at hænge sammen.
Moren skriver som indledning til mailen, som hun blev smidt ud for:
"I forbindelse med vores samtale i sidste uge vedr. manglende info og overblik, så vil jeg gerne påpege dette som et af de tilfælde (ovenstående, red)".
Og hvad var det så, at moren til de tre børn var utilfreds med. Jo, børnene gik i tre forskellige klasser. Men efter to måneder i skolen, havde moren kun været til forældremøde i en af klasserne. Alle tre klasser havde haft skole-hjem samtale, men kun fem minutter hver.
Og da det såkaldte "girafmøde" blev holdt, hvor lærerne skulle præsentere sig i klasserne. Kunne moren kun møde lærerne i den ene af sine tre børns klasser. For alle tre klasser skulle have "girafmøde" på samme tid.
Moren havde efter 2 måneder stort set intet fået at vide om hvordan det gik børnene. Eller haft lejlighed til, at tale med to af børnenes lærere på forældremøder. Men i stedet for at afklare problemerne, som hun havde rejst, blev moren mødt med en meget hård tone fra skolens Christina Hahnemann og Charlotte Bie, på det efterfølgende møde.
Moren beskriver det sådan: "De kørte mig rundt, så jeg blev helt ude af den - og selvfølgelig også vred". Moren havde især bidt mærke i denne reklamesætning på skolen hjemmeside, fra skolens målsætning og formål, - inden hun tilmeldte sine børn:
”Vi vil gerne… skabe et godt forældresamarbejde, hvor forældre bliver lyttet til og inddraget”.
I stedet blev hun og hendes børn smidt ud af skolen med dags varsel. Da hun efterlyste information om børnenes skolegang. Og kom med forslag til forbedring af kommunikationsniveauet - bl.a. med Intranet - som de fleste skoler har. Hun foreslår i mailen forskellige ting, som hun synes kunne forbedre skolen for forældre og børn.
"Jeg har ikke på noget tidspunkt stillet krav - kun forslag. Og har da ikke haft nogen forventning om at få alt sammen gennemført her og nu. Men man skal passe på, når man skriver. Det kan åbenbart let misforstås", siger moren til Tv-fredensborg.dk.
Moren havde ingen anelse om, at den mail var et problem, for skolesekretæren kvitterede med disse ord:
"Tak for din lange mail. Jeg har læst den og vælger nu at videresende den til dine børns klasselærere samt til skoleleder, idet dine informationer, spørgsmål og overvejelser i høj grad vedkommer dem.
De vil naturligvis vende tilbage til dig når de har haft tid og mulighed for at læse og reflektere over dit input".
Bortvisningen skete med denne begrundelse fra Charlotte Bie (i en mail afsendt kl. 20,26, samme dag som det fatale møde):
"Det blev meget tydeligt for mig, at du nærer stor utilfredshed med skolens strategi og skolens kendte og udmeldte værdier, idet du, gentagne gange, lagde stor vægt på bl.a. at blive informeret om lærernes ugeplaner og detaljerede fagplaner, ligesom du udtrykte stort behov for, at vi som skole etablerer et intranet. Disse ting har skolen bevidst valgt fra. Per Gyrum Skolen har en anden ramme og strategi for at lave en god skole ".
(Der er ikke belæg i morens mail, for at påstå, at hun udtrykte STORT behov for intranet, red)
"Jeg drager derfor den konklusion, at vi må afbryde samarbejdet og bede dig om at finde et andet skoletilbud til navn1, navn2 og navn3 ".
Underskrevet Charlotte Bie.
Bortvisningen var øjeblikkelig. Børnene skulle ikke fremover møde i Per Gyrum Skolen. Det var umiddelbart før efterårsferien. Og skolen så altså stort på Børnekonventionen. Som måske kunne have gjort oplevelsen mindre brutal for børnene. Det er jo nok derfor, at man har den konvention.
Mailen fra skolelederen indeholdt bl.a også beskrivelser af, hvad der skete under det møde, der løb helt af sporet. Ifølge moren på grund af den meget ubehagelige tone. Noget af det der står i "smide-ud-mailen", kan moren ikke genkende.
Købte hus og flyttede til Nivå
Og en ting til, som Charlotte Bie godt vidste. Moren havde, fordi hun syntes, at det der stod på Per Gyrum Skolens hjemmeside, var værdier hun kunne tilslutte sig, købt hus Nivå. Og tilmeldt børnene til privatskolen i Nivå. De boede i en lejlighed i Lyngby, men skulle have noget større, så børnene kunne få deres eget værelse. Moren beskriver over for Tv-fredensborg.dk hendes store arbejde med at undersøge hvor hun skulle flytte hen. Hun læste om flere byer og skoler. Med til den endelige beslutning talte, at alle tre børn kunne gå i samme skole, tæt på det hus hun ville købe. Desuden kunne børnene færdes sikkert på stierne mellem hjem og skole. Så hun valgte altså Nivå - og Per Gyrum Skolen.
Efter to måneder stod hendes tre børn uden skole. Moren og børnene var i chok. Da tv-fredensborg.dk talte med hende en måned senere, var hun stadig mærket af oplevelsen. Vi har også fået beretninger fra en anden forældre, om skuffede forventninger - forventninger som Per Gyrum Skolen ikke kunne leve op til.
Moren havde læst det meste af, hvad de lokale medier, i Fredensborg Kommune, havde skrevet om privatskolen. Noget af det hun læste i Uge-Nyt Fredensborg, underbyggede hendes positive holdning til Per Gyrum Skolen. Og medvirkede til beslutningen.
Men, som moren sagde: "Journalisten bor jo også i Charlotte Bies kælder", (hvilket vi kan bekræfte - desuden er han ikke længere ansat på Uge-Nyt Fredensborg, red).
Tv-fredensborg.dk kender morens identitet - men af hensyn til børnene oplyser vi ikke hendes navn. Vi har talt med Undervisningsministeriet. Desuden med andre der har erfaringer med Per Gyrum Skolen, og privatskoler i det hele taget.
Ikke samme sikkerhed som i Folkeskolen
Man skal være klar over, at hvis man vælger en privatskole, kan ens børn blive smidt ud uden varsel. Der er er ingen regler som beskytter på samme måde som i Folkeskolen. En privatskole behøver end ikke give nogen begrundelse, når de bortviser børn fra skolen. Det er fastslået ved dom. Skolen behøver heller ikke at have nogen form for ordensregler. Selvom man uden regler risikerer, at der kan herske vilkårlighed. Men børnene skal altså høres inden man smider dem ud, den regel er der dog.
Om regler står der i Undervisningsministeriets pjece "At lytte og inddrage":
"Det er vigtigt, at både elever og forældre kender - og husker - rammerne for at være elev på skolen. Når eleven bliver optaget på skolen, skal skolen sørge for, at både forældre og barn kender rammerne".
Det er ikke opfyldt af Per Gyrum Skolen, ifølge moren. Andet end hvad hun kunne læse på skolens hjemmeside. Hvor meget af det der stod, viste sig at være langt fra virkelighedens Per Gyrum Skole.
Moren udtrykker under vores samtale anerkendelse af Charlotte Herforth og Charlotte Bie, de er dygtige lærere. Men som malurt i bægeret, synes hun, at de er dårlige ledere. Hun fortæller også, om en nærmest absurd oplevelse med en anden lærer, uden læreruddannelse, som havde problemer med at styre en 8. klasse.
Til sidst spurgte vi moren, om børnene var blevet hørt, eller havde fået tilbud om at blive hørt?
Hvortil hun svarede: "Børnene er overhovedet ikke blevet involveret. Overhovedet".
Per Gyrum Skolens daglige leder, Charlotte Bie er medlem af Byrådet for Venstre. Og medlem af Børne- og Skoleudvalget i Fredensborg Kommune. Men har tilsyneladende endnu ikke sat sig ind i Børnekonventionen
Link til undervisningsministeriets pjecer om Børnekonventionen.
Der er sendt ud til alle friskoler på foranledning af Folketingets Ombudsmand.
Pjecen om Børnekonventionen - skrevet til børn.
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Frie/PDF15/150326_jeg_har_ret_til_at_blive_lyttet_til.pdf
Pjecen om Børnekonventionen - skrevet til voksne.
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Frie/PDF15/150326_at_lytte_og_indrage.pdf
Læs også:
Forældre fortryder formodentlig Per Gyrum Skolen - og vender tilbage til Folkeskolen i Nivå.
Svar fra Per Gyrum Skolen
Vi har bedt Per Gyrum Skolen om at kommentere denne artikel. Vi mener at 48 timer må være en rimelig frist til at svare.
Charlotte Bie svarer, at der ikke er tale om bortvisning med timers varsel. Hun henviser til, at moren havde 12 dage til at finde en ny skole. Men Charlotte Bie skriver, at hun medregner efterårsferien, som begyndte to dage efter bortvisningen, hvor alle skoler er lukket. Bortvisningen skete reelt to dage før ferien, da mailen til moren blev sendt sent onsdag aften. Børnene var ikke i skole torsdag og fredag. Bortset fra den mindste der mødte torsdag. I virkelighedens verden er fredagen på en måde også en del af efterårsferien. Så moren havde altså kun torsdag til at finde en ny skole.
Om Børnekonventionen henviser Charlotte Bie til: "Eleverne skal ikke ”bare inddrages”. Eleverne skal inddrages på en måde, der er omsorgsfuld og svarer til den konkrete situation ".
I pjecen fra Undervisningsministeriet fremgår det, at det kan være af misforstået hensyn. Da børnene altid kan bidrage med noget. Og hverken børnene eller moren er blevet spurgt i dette tilfælde.
Hun skriver endvidere: "Man vælger at indgå i et forpligtende samarbejde, når man indskriver sit barn på en privatskole. Som forældre til vælger man skolen. Det er et af de afgørende træk ved skole/hjem-samarbejdet på privatskolerne. Forskelle med hensyn til forventninger, holdninger og handlemåder må derfor afklares og afstemmes, så snart de dukker op. Det er privatskolens store force, at forældre har tillid til skolen og dens holdning – de har selv valgt den.
Vi skal sikre, at skolen hele tiden har sit værdisæt for øje, uagtet at der kan opstå en situation, hvor enkelte forældre ønsker at ændre skolens værdisæt eller rammer. Vi skylder den samlede forældregruppe, at vi holder fast i det værdisæt og de rammer, vi fra starten har opstillet, så både nuværende og kommende forældre fortsat kan kende den skole, de har valgt. ".
"Af og til må man opsige samarbejdet med en familie, når dialogen er ophørt og situationen så anspændt, at sandsynligheden for en positiv skolegang er minimal".
I øvrigt henviser Charlotte Bie til sin tavshedspligt. Charlotte Bie har sendt os en meget lang tekst, som vi alene på grund af omfanget, men også på grund af den manglende direkte stillingtagen til det konkrete indhold i vores artikel, ikke kan bringe under artiklen.
Læs Charlotte Bies lange svar: Her
