SF: Flertallet i byrådet har ført en skræmmende visionsløs skolepolitik.

Hanne Berg, SF, Medlem af byrådet og formand for Børne- og Skoleområdet. Af: Hanne Berg, SF, Medlem af byrådet og formand for Børne- og Skoleudvalget.

Nivå Skole står nu med et underskud på flere millioner kr. som følge af, at en privatskole i lokalområdet har tiltrukket elever fra folkeskolen og som følge af, at et flertal i byrådet igen i 2016 har valgt at spare på skolerne, på trods af at vi i årevis har sparet mellem 1-3 % om året på skolerne, og på trods af den omfattende skolereform, der kræver investeringer fremfor besparelser.

Arkivbillede. Foto: John Stæhr



Skolebestyrelserne sendte os fakta om de mange besparelser, der allerede var blevet gennemført på skolerne forud for budgetforhandlingerne. Derfor og fordi SF vil udvikle i stedet for at spare, stemte jeg som SFér og formand for Børne- og Skoleudvalget NEJ til budgettet, for første og eneste gang i mine 10 år i byrådet.

Fordi en fortsat sparepolitik er skræmmende visionsløs, og imod sund fornuft.
Et flertal i byrådet nægtede at lytte. Jeg og Enhedslisten fremlagde i fællesskab et alternativt budget, som desværre blev nedstemt i byrådet.

I vores budgetforslag har vi foreslået at tilføre ca. 6 mio. kr. pr. år til hele skoleområdet de næste 4 år. Og til Nivå Skole og andre nødlidende skoler, ville vi afsætte yderligere 2 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017 til at løfte udfordrede skoler, med udvikling til en ”profilskole”, for at kunne tiltrække flere elever. Det kunne f.eks. være en profilskole med fokus på friluftsliv og et bæredygtigt samfund.

Vores budgetforslag indebar en forbedret skatteindtægt: 45 kr. /mdr. for indtægter på 200.000 kr./pr. år, stigende til maks. 145 kr./mdr. for indtægter på 500.000 kr./år og derover. Vi ved, at mange borgere med glæde ville have givet et ekstra skattebidrag til fællesskabet, så vi kunne tage bedre vare på plejekrævende ældre, børnene, skolerne og psykisk syge og handicappede.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information