Nivå Havn: Forslag til løsning af lige-ud-pil problemet - OPDATERET



(Manipuleret pressefoto). Højrepilen fjernet i Photoshop. Her er tv-fredensborg.dk's løsning af problemet med den manglende ligeud pil i krydset Nivå Strandpark, Gammel Strandvej (altså lige ud), og Ny Strandvej (højre og venstre). Foto: John Stæhr

OPDATERET: Per Frost Henriksen (S) tager hånd om sagen - han siger:

"Der mangler da helt sikkert en pil for kørsel lige ud mod Nivå. Det må være nemt at få på plads. Jeg tager initiativ til at få pilene på plads."

Per  Frost Henriksen er formand for bestyrelsen i Nivå Havn.

Direktør i Fredensborg Kommune, Thomas Barfoed skriver:

"Vi er opmærksomme på, at vores leverandør har glemt en pil til kørsel ligeud i krydset Nivå Strandpark/Strandvejen. Det er jo klart en fejl, som bliver rettet. Faktisk allerede i dag.".

Tv-fredensborg.dk har været på havnen, og nu er der den fineste lige-ud-pil.

Lige ud problemet ved nivå havnMan fjerner simpelthen højresvingspilen i højre vejbane. Så kan bilisterne igen køre lovligt når de har været i Nivå Havn.

Færdselsloven siger, at man ikke må køre ligeud hvis ens vejbane er markeret som svingbane. Som det er lavet må man ikke køre lige ud i krydset.

Og spørgsmålet er, om man vil får en bøde. For man skal jo respektere reglerne. Det er ikke op til den enkelte at vurdere om de er fornuftige. Gad vide hvad dommeren vil sige til det.

Asfaltfirmaet Colas har lavet fejlen:
Vi har spurgt distriktschefen for Colas i Kvistgård - men har ikke fået noget svar. Colas har tilsyneladende ingen pressemedarbejder ansat.  Der står tilsyneladende ingen nævnt på deres hjemmeside.

Læs også:
http://www.tv-fredensborg.dk/index.php/lokale-nyheder/1355-hvad-goer-man-naar-vejarbejderne-har-glemt-lige-ud-pilen.html

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information