285 husstande i kommunens landområder
kan nu se frem til at få hurtigt internet.


Bedre bredbånd bl.a. til Vejenbrød.  Foto: John Stæhr

285 husstande i kommunens landområde kan nu se frem til at få hurtigt internet.
Det sker med et tilskud fra Bredbåndspuljen på 5,2 mio. kr. som Fredensborg Kommune supplerer med 1,1 mio. kr.   
     
Aktive borgere er en forudsætning for, at det kan lykkes at etablere bredbånd i landområderne. Det er bl.a. sket i Lønholt, hvor arbejdsgruppens store indsats bar frugt. Fra venstre ses borgmester Thomas Lykke Pedersen med gruppen: Ole Vedsted-Jakobsen, Simon Holmgaard, Katrine Funk Andersen og Erik Daugaard Jensen.
 
"I store dele af kommunens landområder kører internettet fortsat i sneglefart og lever derfor langt fra op til nutidens behov. Med dette store tilskud fra Bredbåndspuljen kan man nu finansiere etablering af fibernet i en stor del af disse områder. Det er en klar gevinst for både borgere og erhverv", siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, og understreger:

 "Det flotte resultat skyldes først og fremmest borgernes meget aktive indsats for at få solide ansøgninger på plads fra deres lokalområde. Vi har som kommune kunne bidrage med viden og tilsagn om medfinansiering - og det gør vi meget gerne".

 Fredensborg Kommune har afsat knap 12 mio. kr. over fem år til at forbedre internet og mobildækning i kommunen.

Fakta
Det er tre forskellige projekter, som har fået tilskud fra Bredbåndspuljen og Fredensborg Kommune. Det er:
•    Bedre bredbånd til Avderød og Vejenbrød
•    Bredbånd i Lønholt og Langstrup
•    Ejerlaug 27a i Humlebæk

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information