Livet under overfladen, foto af Martin Kielland


Nivå Bibliotek tager dig med under overfladen

Den 20. januar kan man på Nivå Bibliotek komme til foredrag om livet under vandoverfladen, og hvordan man indfanger det med et kamera.

Lørdag den 20. januar klokken 11 og en time frem kan man på Nivå Bibliotek og Medborgercenter drømme sig til lysere tider og blå bølger, når undervandsfotograf og cand- scient. biolog Martin Kielland fortæller om en del af naturen, de færreste oplever på egen hånd.

Foredraget ”Livet under overfladen” er historien om naturen og livet under vandet taget fra Martin Kiellands bog af samme navn, der udkom i 2012. Her vil han fortælle om den mangfoldighed af dyr og planter, man kan opleve i de danske farvande, og de mange hemmelige undervandsnaturperler i Norden, som kun få kender til. Endelig vil Martin Kielland fortælle mere generelt om fotografering under vand og de teknikker og udstyr man bruger.

Foredraget afholdes i forbindelse med udstillingen ”Livet under overfladen” på Nivå Bibliotek & Medborgercenter, som man kan se frem til den 30. januar.

Det er gratis at deltage i arrangementet. Man kan tilmelde sig via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller i døren.


Nivå Bibliotek: Fotoudstilling om de danske haves skjulte skatte.

i perioden: 1. december 2017 - 30. januar 2018

Hvor tit ser du, hvad det sker under overfladen i Danmark? Kom med under vandet og se det forunderlige liv, de fascinerende farver og det fortryllende lys, man oplever når man med snorkel og undervandskamera dykker ned i Danmarks åer, søer og hav.
 
Udstillingens billeder er taget af de tre biologer - Martin Macnaughton, Jonas Thormar og Martin Kielland - der både er vandhunde og dybt fascineret af livet under overfladen, og de udstiller et lille udvalg af det bedste fotos fra mange års undervandsfotografering i det kolde nord.

Udstillingen ses på Nivå Bibliotek og er oppe i perioden: 1. december 2017 - 30. januar 2018



Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information