Forbudsskiltene mod knallertkørsel bliver IKKE pillet ned.  Foto. John Stæhr
     

Knallertforbud på stierne fortsætter i Nivå og Kokkedal

Det oplyser Udvalgsformand Freja Brabæk Kristensen (O) i en pressemeddelelse.
På sit først møde den 10. januar besluttede Infrastruktur- og Teknikudvalget, at de nuværende skilte med forbud mod knallertkørsel på stier i Nivå og Kokkedal skal forblive, hvor de er.
 
"Mange borgere i de to byer har klart sagt til os, at de ønsker de nuværende skilte opretholdt, så både børn og voksne kan færdes trygt til fods eller på cykel på stierne. Jeg er derfor glad for, at udvalget var enige om at bevare den nuværende skiltning i Nivå og Kokkedal", siger Freja Brabæk Kristensen, der er formand for Infrastruktur- og Teknikudvalget.

Sagen om skiltning på stierne i Nivå og Kokkedal blev rejst af Udvalget for Infrastruktur og Trafik i den forgangne byrådsperiode, idet udvalget ønskede en beskrivelse af mulighederne for ensretning af skiltning om knallertkørsel på stisystemet i hele kommunen.

 De omtalte stier omfatter ikke cykelstier langs veje, men primært stier i boligområder mv.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information