- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Mandag, 22 januar 2018 13:23
- Skrevet af John Stæhr
Uge-Nyt Fredensborg. Foto: John Stæhr
Derfor er leveringen af Uge-Nyt Fredensborg ustabil
Tv-fredensborg.dk har spurgt den ansvarlige for distributionen af lokalaviser under Politikens Lokalaviser, Lone Søndergaard om hvorfor mange oplever, at de ikke får Uge-Nyt Fredensborg i postkassen i Fredensborg Kommune.Her er forklaringen:
I efteråret 2017 overgik omdelingen af Uge-Nyt til FK Distribution. Dette skete som en konsekvens af, at Postnord fra 1.januar 2018 ikke længere omdeler adresseløse forsendelser, herunder lokalaviser.
Opgaven har vist sig vanskeligere for den nye distributør end først antaget, hvorfor der i områder desværre foretages en uregelmæssig eller mangelfuld omdeling.
Politikens Lokalaviser er i tæt dialog med FK Distribution for at finde løsninger, der kan sikre en bedre omdeling. Vi er desværre ikke i mål endnu, men arbejder videre med at det sker.
Det er især når avisen udebliver - at man bliver klar over, hvor meget Uge-Nyt betyder i lokalområdet . red.