Fyraftenskoncert i Asminderød kirke tirsdag 8. januar 2019


Pianisten Christine Raft. Foto: Pressebillede

For 9. år i træk bydes der indenfor til fyraftenskoncerter i Asminderød kirke i januar hver tirsdag eftermiddag kl. 16.00 .Under overskriften Mens vi venter på lyset kan man i månedens løb høre dejlig musik en halv times tid hver uge.

 

Den første tirsdag den 8. januar lægges der ud med skøn og eftertænksom klavermusik. Pianisten Christine Raft spiller musik af Eric Satie fra hans berømte samling Gymnopedie samt musik af hans landsmand Claude Debussy. Christine Raft er uddannet pianist fra Det Kgl Danske Musikkonservatorium Hun er en aktiv kammermusiker og har blandt andet vundet P2s kammermusikkonkurrence i 2009. Glæd jer til en skøn vinterkoncert.

Koncerten begynder kl. 16 og der er gratis adgang.

 

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information