Tv-fredensborg.dk LUKKER pr. 30. juni 2019.

På grund af alder (79 år) og helbred, kan jeg ikke fortsætte hjemmesiden. Derfor ophører opdateringen af Tv-fredensborg.dk pr 30. juni. Ligesom sitet vil blive frameldt Pressenævnet. Vi har en aktuel klage mod os fra Niels Søndergaard - Seniorrådet. Men selvom det er lang tid siden, har vi endnu ikke fået en afgørelse fra Pressenævnet.

Tak til alle jer der siden 2011 har læst vores historier.  Og støttet moralsk op om os. Mvh. John Stæhr

Influenza - overdødelighed blandt ældre i 2018
- Status Infektioner i Danmark, Statens Serum Institut.


Afdøde fra Fredensborg var vaccineret for influenza i 2017- men type B Yamagata var ikke med i vaccinen. Den førte - sammen med en lungebetændelse - til, at vedkommende afgik ved døden. 
Foto: John Stæhr

Overdødelighed blandt ældre
Statens Serum Institut har netop offentliggjort status for "Infektioner i Danmark i 2018". Her skriver de:

"Blandt sygdomsudbruddene var den langstrakte influenzaepidemi, som ramte landet i vinteren. Den var blandt andet domineret af en influenza B-type, der ikke var med i den vaccine, som gratis blev tilbudt til risikogrupperne.
Det blev en sæson, hvor mange blev indlagt på hospitalet, og hvor man så en overdødelighed blandt ældre. De fleste af dem, der blev indlagt og/eller døde var imidlertid ikke vaccineret, selv om de hørte til risikogruppen".

De uddyber videre. At kun ca. halvdelen af de ældre havde taget imod det gratis tilbud om at blive vaccineret fra 1. oktober og året ud i 2017.

Aktuelt anvendtes kun trivalente (3 typer red) vacciner i Danmark i 2017. WHO anbefaler, at firevalente (4 typer red) vacciner indeholder to influenza B-virus.
Men der var altså kun tre virustyper i vaccinen i 2017 i Danmark. To af type A. Og én type B virus.
De tre typer virus i vaccinen var sammensat ud fra WHO's anbefalinger og indeholdt antigener fra tre sæson-influenza-virus, der cirkulerede globalt.

På det tidspunkt,  da der blev indkøbt vacciner til sæson 2017/18 var der ikke markedsført 4-valente vacciner i Danmark, der kunne anvendes i influenzaprogrammet. Først i 2018 blev der markedsført en vaccine der kunne anvendes i programmet til alle aldersgrupper.

Tv-fredensborg.dk forstår det sådan, at man godt kunne have vaccineret de ældre over 65 år. Med en vaccine der også indeholdt den manglende type B Yamagata, som formentlig ville indgå i en firevalent (4 typer red) vaccine, hvis man havde købt den. Og så have indkøbt en trivalent (3 typer red) vaccine til de andre grupper.

Opdateret 18/1-2019
Har åbenbart lært af 2017/18 sæsonen
S
tatens Serum Institut har til sæsonen 2018/19 indkøbt:
Ca. 650.000 doser 3-valent influenzavaccine
Ca. 100.000 doser 4-valent influenzavaccine
Det oplyser Ældreministeriet.

Den manglende type B virus ramte især de ældre over 65 år hårdt - idet de fleste syge blev ramt af den type B Yamagata, der ikke var med i vaccinen. Den mest udbredte influenza i 2017/18 var altså  lige nøjagtig den type B Yamagata influenza, man ikke var beskyttet imod.

Dykker man ned i tallene, så er det sandsynligt, at de fleste som døde, blev ramt af den influenza type B Yamagata, som ikke var med i vaccinen. Det var simpelthen dén de fleste blev syge af i 2017/18 - den der bl.a. dominerede.
1.321 ældre over 65 år døde.  I gruppen 15 til 65 år. døde kun 165. I begge aldersgrupper var dødstallene højere end tidligere år. Det laveste dødstal i de seneste 8 år var i 2013/14 hvor kun 1 over 65 år , og 9  i alderen 15 til 65 år døde af influenza.

Opdateret 18/1-2019.
Det har været svært at finde konkrete dødstal for influenzae
n, især når det gælder ældre over 65 år., men her er hvad medierne skrev i juni 2018:
Der var enighed om, at i alt  1.644 døde under influenzaepidemien i 2018.
Et enkelt medie "Propatienter.dk" angive antallet for ældre over 65 år til 1.321 døde, svarende til SSI's tal.
Et andet medie "dr.dk"  angiver dødstallet til ca. 1.200 over 65 år i januar 2018.
Forholdet mellem type A og type B er ca dobbelt op for type B. Ifølge et par medier.
Hertil kommer det antal døde på landets plejehjem, som SSI ikke kender.

Der er ca. 950 plejecentre i DK. Hvis vi sætter antallet af døde til forsigtigt 2 hvert sted.
Ud fra det plejehjem tv-fredensborg.dk har kendskab til,  hvor der døde flere end det. Så kan man altså lægge 1.900 døde til SSI's tal - sandsynligvis flere. Antallet af døde over 65 år. kan så blive 3.200  i alt. Man må derfor antage, at 1/3 - eller over 1.000, der døde af type A, ikke var vaccineret.

Ud fra SSI's tal plus mediers, kan man regne sig frem til at ca. 880 døde af den type B som ikke var med i vaccinen. Og altså 440 døde af type A. Plus, som sagt, mørketallene fra plejecentrene. Dette er tv-fredensborg.dk's bud.

I sæsonen 2012/13 døde 1.175 ældre over 65 år, så overdødelighed er ikke usædvanlig. Men det har svinget meget de seneste 8 år.

Læs mere om tallene her.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at tallene for de ældre, kan være en del højere. Influenza-dødsfald på plejehjemmene, landet over, bliver i mange tilfælde ikke indrapporteret til SSI.

Ser man på antallet af "influenza virus prøver", så havde Statens Serum Institut 788 influenza A H1N1,  960 influenza A H3N2.  I alt 1.728 - af A typen. Og 3.202 influenza B Yamagata, som ikke var med  i vaccinen.  Kun 3 prøver var fra den influenza B Victoria type  som var indeholdt i vaccinen. Man skal nok tage med i beregningen - at ca. 50% af målgruppen IKKE var vaccineret.

Tallene viser formentlig også, hvor farligt det ER IKKE at lade sig vaccinere. Hvis man skal bruge de her tal til noget positivt - på en tragisk baggrund. Så viser de tilsyneladende hvad der sker, hvis man ikke er vaccineret.
3.202 fik den - mange døde af influenza B Yamagata som ikke var med i vaccinen. Mod kun 3, når det gælden den der VAR med i vaccinen. Den sidste var selvfølgelig ikke så udbredt - men alligevel.

Det  kan godt være at mange ældre føler, at influenza ikke er så farlig. Det har man jo haft mange gange i livet - og er blevet raske hver gang. Hvis man af den grund ikke lader sig vaccinere, så glemmer man, at der kan støde andre sygdomme til. Disse kan sammen med en influenza blive dødelige - og det kan gå rigtig stærkt, når det sker.

SSI gør udtrykkeligt opmærksom på, at vaccinen mindsker hvor hårdt man bliver ramt. Også når den aktuelle influenza - IKKE er med i vaccinen.
63% af de indlagte med influenza i udbrud i 2018 var IKKE registreret som influenza-vaccineret.

Din redaktør der skriver dette, har oplevet på nært hold, hvordan en lungebetændelse under behandling med antibiotika -  på under en uge førte til døden, da en influenza B stødte til i 2018 (billedet).

Opdateret 18/1-2019:
Tv-fredensborg.dk har før udarbejdelsen af denne artikel stillet spørgsmål til::
Tyra Grove Krause , Afdelingschef , Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.
Hun har svaret på spørgsmålene, men vil ikke citeres for sine svar (.....).

Vaccine mod betaling
Ved året 2018's udgang, var det slut med den gratis vaccine. Bortset fra visse gravide, hvor det er gratis indtil den 28. februar 2019. Man kan stadig blive vaccineret efter et besøg hos lægen. Men så skal man typisk betale ca. 200 kr. for det. Det tager nogle få uger, før vaccinen virker.

Yderligere om influenza. red:
Hvad er forskellen på type A og type B Influenza. Groft sagt, så regner man type A for meget hårdere end type B.

Influenzavaccine indeholder ikke influenza virus. Kun de såkaldte antigener. Som gør en immun over for den bestemte influenza. På samme måde, som dem der rent faktisk har haft den, men er blevet raske. De kan ikke få den samme type influenza igen. Det gælder kun den type man har været syg af, eller er vaccineret for. Der dukker hele tiden nye typer op - som man så skal vaccineres for.


Er der bivirkninger ved at blive vaccineret?  Læs om bivirkninger:
https://www.ssi.dk/vaccinationer/influenzavaccination/sporgsmal-og-svar-om-influenzavaccination

Status også over andre infektioner
I status for infektioner i Danmark i2018  omtales også andre udbrud, som f.eks. fødevarebårne infektioner, resistente bakterier, flere døde i varmen og generelt om vaccinationsområdet.


Kildematerialet til denne
artikel:

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2019/2019_1_epinyt_2_infektioner_2018

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/i/influenzasaesonen---opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2017-18

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information