Nivå Biblioteks nye barselscafé med populær coach.



Bibliotekets nye barselscafé lægger ud med populær coach for børneforældre
Forældre på barsel og andre interesserede kan den 7. februar komme til premiere på den nye barselscafé, hvor forældrecoach Rikke Winckler holder foredrag om søskende. Foto: Pressebillede.

Der bliver masser af inspiration at hente for børneforældre torsdag den 7. februar klokken 10-12, når pædagogen, psykologen og forældrecoachen Rikke Winckler lægger vejen forbi Nivå Bibliotek og Medborgercenter. Samtidig kan man få gode råd af Fredensborg Kommunes sundhedsplejersker, som også vil være til stede.

Arrangementet er første udgave af Fredensborg Bibliotekernes nye tiltag med barselscaféer, som vil være en fast tilbagevendende begivenhed på både Nivå, Humlebæk og Fredensborg Bibliotek. Her vil man kunne opleve spændende foredrag om det at have børn og være forældre. Barselscaféerne er et samarbejde mellem Fredensborg Bibliotekerne og Fredensborg Kommunes sundhedspleje, og der vil derfor altid være sundhedsplejersker til stede til at give gode råd.

Foredraget med Rikke Winckler den 7. februar handler om, hvordan man kan håndtere de problematikker, der opstår når storesøster/-bror er "efter den lille", er for voldsom, bliver jaloux, giver for store krammere eller andre ting, der traditionelt kan give konflikter og vække bekymringer hos forældrene. Foredraget er en blanding af letforståelig teori, og konkrete værktøjer, der er lige til at gå til.

Har man behov for mere viden om emnet, vil bibliotekets personale også være til stede og hjælpe med at finde egnet faglitteratur.

Da der er tale om en barselscafé er man velkommen til at tage børnene med. Man kan i den forbindelse passende benytte sig af bibliotekernes nye certificerede puslepladser, som snart vil være et permanent tilbud i bibliotekets afdelinger.

Det koster 25 kroner for voksne at være med den 7. februar, og billetter kan købes via Fredensborg Biblioternes hjemmeside.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information