• Udskriv
Er socialdemokraternes nej tak til ordener aflyst i Fredensborg?

8 Byrådsmedlemmer i Fredensborg Kommune har fået Ridderkorset.


Fra Socialdemokratiet har fra venstre: Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Per Frost Henriksen, Pia Bødtker og Hans Nissen fået ridderkorset. Fotos: Pressebilleder


De 4 fra blå blok i byrådet fra. v. Lars Søndergaard (V), Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen og Ulla Hardy-Hansen (C). Der har fået ridderkorset. Fotos. Pressebilleder

OPDATERET 18. februar 2019.
Svar fra Borgmester Thomas Lykke Pedersen: Endnu en S-ridder af Dannebrogsordenen. Og svar fra S-partisekretæren.

Efter indstilling fra kommunaldirektøren har Dronning Margrethe slået 8 byrådsmedlemmer til Ridder af Dannebrogsordenen og de har fået tildelt ridderkorset. De har i mere end 16 år siddet i byrådet.
De 8 byrådsmedlemmer vil modtage deres ordner af Dronning Margrethe, når bøgen springer ud i maj.

Ordener, ny trend blandt socialdemokrater?
Usædvanligt for socialdemokrater, idet der, så vidt tv-fredensborg.dk umiddelbart har kunnet finde frem til, kun er ét fortilfælde hvor en socialdemokratisk politiker har modtaget en orden.

Det var det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen der i 2015 havde været i audiens hos dronningen for at takke for  udnævnelsen til Ridder af Dannebrogordenen. Han bedyrede bagefter over for medierne, at det ikke var som socialdemokrat, men som kommitteret for Hjemmeværnet, han modtog ridderkorset. Det blev kommenteret i medierne.

Berlingske Tidende havde overskriften: "Ridderkorset pynter også på en socialdemokrat". Og Politiken: "Den politiske kamp mod kongens ordener er afblæst".

Berlingske Tidende spurgte Bjarne Laustsen: "Socialdemokrater modtager som princip ikke ordener, men så var du pludselig ikke socialdemokrat alligevel eller...?"

»Det er jo ikke som folketingsmedlem, jeg har modtaget ridderkorset.« Svarede Laustsen.

Socialdemokraternes daværende gruppeformand Leif Lahn sagde til Politiken i 2015, at partiet i dag ikke er modstander af hverken ordensvæsnet eller kongehuset. Alligevel holder partiets folketingsgruppe fast i linjen med ikke at tage imod ordener.

"Vi er tilhængere af kongehuset, der er en del af vores historie, dygtige repræsentanter for Danmark og et vigtigt samlingspunkt for vores land. Vi har ikke nogen modstand mod ordener, men vi har bare en tradition for ikke at modtage dem. Og da der ikke har været en større diskussion om det i Socialdemokratiet, har vi ikke ændret den linje«, siger gruppeformanden".

Han understreger, at det er op til hvert enkelt medlem, om man vil tage imod ordener i egenskaber, der ligger uden for det at være folkevalgt socialdemokrat.

Det har ikke været muligt at finde bare ét eneste foto, der viser tidligere socialdemokratiske ministre eller folketingsmedlemmer der pryder sig med ordener. Heller ikke i Danmarks største pressefoto arkiv, Ritzau/Scanpix.

OPDATERET 18. februar 2019
Socialdemokratiets partisekretær.
Tv-fredensborg.dk har forsøgt at få det afklaret med Socialdemokratiets partitop. Om socialdemokrater  stadig ikke modtager ordener. Og mandag har vi fået svar fra - hjemvendt fra vinterferie -  partisekretær  Jan Juul Christensen:

"Der er ikke nogen nedfældet politik for dette i vores love eller vedtægter. Derfor er det et individuelt valg. Yderligere kan tilføjes, at der er forskellige praksis og traditioner lokalt og centralt. F.eks. har det været meget almindeligt i mange år, at borgmestre og byrådsmedlemmer ønskede og modtog ordener". 

Måske skulle Lars Lykke Rasmussen have udskrevet valg i begyndelsen af vinterferien. Så havde han nok haft 8 dages forspring - da Socialdemokraterne jo var på vinterferie.

OPDATERET 18. februar 2019
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S)
Vi har også spurgt borgmester Thomas Lykke Pedersen, som er kontaktperson i pressemeddelelsen, om ridderkorsene til bl.a. de 4 socialdemokratiske  byrådsmedlemmer: "Kan du gøre os - der tror at socialdemokrater ikke modtager ordener - lidt klogere?". Vi har ikke fået noget svar fra borgmesteren.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen har svaret  (har han været på ferie? red.).

"Fredensborg-Humlebæk´s tidl. borgmester Svend Erik Christiansen (S) modtog også ridderkorset. Så den tradition er der ingen grund til at bryde".

Per Frost Henriksen (S)
VI har også spurgt socialdemokraten Per Frost Henriksen. Han svarer:
"Jeg er stolt og beæret over at blive dekoreret Ridder af Dannebrogordenen.
Da jeg blev spurgt sagde jeg ja, få minutter efter jeg fik henvendelsen. I øvrigt uden at konsultere nogen som helst, heller ikke partikontoret. Jeg sagde stort ja og kunne ikke drømme om at sige nej.

Det bliver en god dag når vi skal i audiens hos HM Dronning Margrethe og takke for hæderen, det ser jeg frem til.".

Hvis Per Frost Henriksen kommer i Folketinget, bliver han og   Bjarne Laustsen måske de eneste socialdemokratiske politikere med en orden på reverset. Vi har i hvert fald ikke umiddelbart kunnet opspore andre.


Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information