Elever på Endrupskolen og Ullerødskolen scorer landets højeste karakterer

Med et gennemsnit på 9,2 opnåede eleverne på Endrupskolen det højeste karaktergennemsnit i 2018 blandt samtlige landets folkeskoler. Samtidig har eleverne på Ullerødskolen scoret det højeste snit blandt landets specialskoler.

De flotte resultater vækker glæde i byrådet:

”Vi har super gode skoler i hele kommunen, men det er første gang, at vores skoler stryger ind på en klar førsteplads i sammenligning med samtlige folkeskoler og specialskoler i landet. Det er virkelig godt gået og i byrådet er vi meget stolte af resultatet”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Endrupskolens flotte resultat blev behørigt fejret onsdag morgen. Ullerødskolens flotte resultat bliver fejret på tilsvarende vis på mandag.

Opgørelsen af karaktergennemsnittet er baseret på resultatet fra alle de bundne prøvefag som Undervisningsministeriet offentligjorde tirsdag.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information