Fredensborg Kommunes ny skrald-sortering, sådan virker det i Gladsaxe.



Affaldsbeholderne under køkkenbordet hos en familie i Gladsaxe Kommune. Det afhænger af pladsen i skabet, hvor mange affaldsbeholdere man kan bruge til sorteringen. Her er der tre. Én til glas og metal. èn til plastik. Og én til køkkenaffald. Typisk sorteres det  endeligt ved containerne uden for huset. Foto: Pia Radmer Jensen

I Fredensborg Kommune skal der sorteres - ifølge Ugenyt Fredensborg - i følgende grupper: Glas, papir, metal, pap og restaffald. Hertil kommer det hidtidige affalds stativ til køkkenaffald. Lige nu har de fleste to enheder. Én til Papir og en til køkkenaffald. Og så er der dem der har været borgere i Karlebo Kommune - de har tre enheder. Èn til papir, og to til sortering "grøn/sort" - som dog aldrig blev til noget.

Da det nye system i Fredensborg Kommune består af containere med to kamre, må det betyde , at der skal være plads til i alt 4 enheder med affald foran huset. Man kan allerede nu læse på Facebook, om borgeres bekymringer for, om der er plads nok til dem alle ved f.eks. deres lille rækkehus.

Sådan fungerer det i Gladsaxe
I Gladsaxe Kommune har de kørt med ordningen i ca. 2 år. Her har man fire affalds-enheder foran huset. En 1-kammer container til Pap. To 2-kammer containere til henholdsvis  "plast / metal" og "papir / glas". Og så selvfølgelig den til køkkenaffaldet. Den sidste kan man skimte ude til højre i billedet (træ).


De fylder godt foran huset i Gladsaxe.            2-kammer container Fotos: Pia Radmer Jensen

 Vi har talt med Pia Radmer Jensen der bor i Gladsaxe - tæt på Lyngby - som er opvokset i Nivå - hun siger:

"Det fungerer fint. Vi sorterer affaldet i køkkenet, hvor vi har 3 affaldsspande under vasken.
Containerne uden for huset er til plast/metal, papir/glas og pap, Den sidste (pap .red) er  ny i systemet, Containerne bliver tømt én gang om måneden, forskudt i forhold til hinanden.
Det er typisk plast og metal der hurtigst bliver fyldt op, især plastikken. Systemet er selvfinansierende - det sørger salg af plastikken for".

Hvordan den endelige implementering af de nye sorteringssystem vil blive i Fredensborg Kommune. Er næppe helt klarlagt endnu.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information