Kom til foredrag om tegneserier, Humlebæk Bibliotek

Den 15. april kan man blive meget klogere på tegneserier, når tegneserieeksperten Mads Bluhm kommer forbi Humlebæk bibliotek for at dele ud af sin store viden og kærlighed til den tegnede fortælling.  Foto: Pressebillede.

Kender du Comics Plus? Hvis ikke, så går du glip af meget! Comics Plus kan benyttes af Fredensborg Bibliotekernes brugere og er et online medie, som indeholder tusindvis af tegneserier med titler som Sin City, Radiserne, The Umbrella Academy, Disney manga og mange flere.

Tegneserieeksperten Mads Bluhm har udvalgt det bedste af det bedste fra Comics Plus, som han vil berette om. Det foregår alt sammen den 15. april kl. 19-20.30 på Humlebæk bibliotek.

”Comics Plus er en sand guldgrube af tegneserier,” siger Mads Bluhm. ”Det bliver kulørt med elementer af gys, adventure, superhelte og amerikansk mainstream og japansk storhittende manga af høj kvalitet. Kom og bliv inspireret til fantastiske tegneserieoplevelser.”

Comics Plus tilgås via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside, og der vil til foredraget blive givet en lille introduktion hertil, så alle kan blive klar til selv at gå på opdagelse i de tusindvis af fortællinger.

En billet til arrangementet koster 50 kr. Billetter kan købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information