Vagtskiftet i Nivå Havn markeret med reception


Nivå Havns rorsmand gennem mange år, Morten Askov går på efterløn. Hans sidste dag ved roret blev fejret ved en velbesøgt reception på Lagunen i Nivå Havn. Der  var lange køer både inde og ude da en stor del af havnen brugere sagde farvel til den populære havnefoged.



Heldigvis skinnede solen. For der var ventetid på at komme ind og sige farvel til Morten Askov.
Foto: John Stæhr


Morten Askov overrækker nøglen til havnekontoret til den nye havne fogedAskov overlod roret til den nye havnefoged i Nivå Havn
Morten Askov (til højre) overrækker nøglen til havnekontoret til den nye havnefoged, den 53-årige  Torben Zedeler fra Nivå (i midten). I overværelse af formanden for havnens forretningsudvalg Morten Frost Henriksen (til venstre).    
Foto: John Stæhr







Lagunen var stuvende fuld af bådejere der ønskede at sige farvel til Morten Askov.       
Foto: John Stæhr

Tale af formand for Fritids- og Erhvervsudvalget Per Frost Henriksen til Nivå Havns havnefoged Morten Askovs afsked, ved reception i Lagunen tirsdag den 31. juli 2012


Kære Morten
Tak for indsatsen – et stort arbejdskapitel er slut – du siger farvel til kommunen efter 27 års solidt arbejde. Først på Materielgården og så her på Nivå Havn. Det har været en fornøjelse at følge dig og se, hvordan din stille og rolige facon har båret frugt – du har altid været vellidt.

Her på Nivå Havn har du i den grad brændt igennem – Nivå Havn er din havn – du regerer – på din helt specielle måde. Du er verdensmester i at tale med sejlerne og gæsterne - der alle nyder din hjælpsomhed. Alle får et godt indtryk af Nivå Havn.

Jeg har siddet i møder med dig et hav af gange – og du har hver gang siddet og trippet for at få lov til, at fortælle noget om din elskede havn – du har virkelig taget havnen til dig – og du har forstået at sætte sejlerne i centrum – hele tiden haft et øje på hver finger og altid vidst hvad der foregik på havnen – og du har været rigtig god til, at fortælle udvalget hvad du mente var vigtigt – og så ellers selv truffet alle de beslutninger du har fundet nødvendig. Det har du gjort rigtig godt.

De store dage på havnen, når bådene skal op af vandet – kræver virkelig overblik og ledelse – og på forunderlig vis lykkedes det dig altid, at få det hele til gå op i en højere enhed. Det er svært at sammenligne havnefogedjobbet med noget som helst andet – det nærmeste jeg kan komme på er vel en præst – som havnefoged skal der lægges øre til meget – man skal kunne tale med alle – og af og til er det nødvendigt at bede en stille bøn og håbe stormen lægger sig.

Jeg vil gerne takke dig for indsatsen. Du har været en loyal medarbejder, der har formået, at give udstrakt service på alle de niveauer det kræver som havnefoged. Du har med dit rolige væsen altid formået, at få løst de konflikter der er opstået. Du er i bund og grund et godt menneske, der med din blotte tilstedeværelse skaber tillid og tryghed – det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig her på Nivå Havn – Morten held og lykke fremover og tak for veludført arbejde.

Læs også: Ny havnefoged i Nivå Havn
Læs Også: Morten Askov stopper som havnefoged.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information