Anarkistisk ordbombardement skyder årets forestillinger i gang på Fredensborg Bibliotekerne


skuespilleren Kristian HalkenTirsdag d. 15. januar hædres den danske Nobelpristager og forfatter Johannes V. Jensen i en musikalsk forestilling på Nivå Bibliotek



Skuespilleren Kristian Halken

Det er skuespilleren Kristian Halken, der har medvirket i tv-serier og film som Taxa, Rejseholdet og Dirch, som i forestillingen Johannes Ve giver Johannes V. Jensens tekster nyt liv med en let underspillet humor. Bag ham vil komponist og trommeslager Kalle Mathiesen også sætte sit præg på løjerne med sit trommesæt og keyboard.

Johannes V. Jensen var en mand med mange facetter. Han var Nobelpristager, globetrotter, antropolog, forfatter, journalist, fremskridtsbegejstret, Darwinist, livsnyder, provokatør, romantiker og kyniker, og han var både beundret og forhadt af sin samtid.

Først og fremmest var han dog en forfatter af stort format. Således er hans roman Kongens Fald blevet udpeget som det 20. århundredes vigtigste danske roman af både Politikens og Berlingskes læsere.

Forestillingen spilles på Nivå Bibliotek tirsdag d. 15. januar kl. 19.30 i samarbejde med Teaterforeningen Fredensborg Kommune. Billetter koster 50 kroner og kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på Fredensborg, Humlebæk og Nivå Bibliotek.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information