Lille iPad på bordet der...

Lille iPad på bordet der...Humlebæk Bibliotek går den 7. februar i luften med et nyt tilbud til iPad-ejere: Kom og få hjælp til eller hjælp andre med at få styr på det tynde blanke vidunder. De andre biblioteker i kommunen følger senere.

Da iPad’en kom på markedet i 2010, var der mange, som spurgte sig selv, hvad man skulle med sådan en. Tre år senere er iPad’en udbredt blandt alle lige fra skolebørn til pensionister. Men selvom den er berømmet for sin brugervenlighed, henvender mange sig alligevel til bibliotekets personale for at få hjælp til at lære dens funktioner at kende.

Den 7. februar klokken 14-16 bliver hjælpen sat i system, når Humlebæk Bibliotek inviterer til iPad-workshop. Her vil erfarne iPad-brugere gennemgå iPad’ens grundfunktioner, men der vil også være mulighed for mere individuel hjælp og for at trække på alle de tilstedeværendes fælles viden om for eksempel apps, e-mailopsætning og e-bøger.

Eneste krav for at deltage er, at man selv medbringer en iPad og at man tilmelder sig på forhånd. Tilmeldingen er gratis og kan ske på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Det sker.

Workshoppen, som har fået betegnelsen ”Lille iPad på bordet der – iPad-café”, vil blive gentaget på Humlebæk Bibliotek den 7. marts og den 4. april klokken 14-16, på Nivå Bibliotek og Medborgercenter den 19. marts klokken 10-11.30, på Kokkedal Cafébibliotek den 21. marts klokken 10-11.30 og endelig på Fredensborg Bibliotek den 9. april klokken 15.30-17.30.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information