Kan du gætte, hvem jeg er?

Fastelavn er lige om hjørnetFastelavn er lige om hjørnet, og hvis man endnu ikke har fået udklædningen på plads, så er der mulighed for at lave sin egen maske på Nivå Bibliotek og Medborgercenter fredag d. 8. februar kl. 14 i bibliotekets maskeværksted.

I forgangne tider slog man katten af tønden, men katten er for længst blevet udskiftet med slik eller farverigt papir, til glæde for landets katte, og de 40 dages faste, som fulgte efter fastelavnsfestlighederne, er heldigvis også for længst gået i glemmebogen.

Det, der er blevet tilbage af fordums festivitas, er de farvestrålende udklædninger, flotte fastelavnsris, fastelavnsboller og den spændende tøndeslagning.

Katte, løver, græskar, brusekabiner og detektiver blander sig nu med Spiderman, Hobitten og Darth Vader-kostumer, og udklædningerne bliver stadig mere opfindsomme.

I år kan man lade fantasien få frit spil og selv skabe sin egen fastelavnsmaske, når Nivå Bibliotek og Medborgercenter fredag d. 8. februar kl. 14-17 laver maskeværksted for de 7-10 årige. Mindre børn er også meget velkomne i følgeskab med en voksen.

Arrangementet er gratis og man behøver ikke melde sig til i forvejen.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information