Tv-fredensborg.dk LUKKER pr. 31. juni 2019.

På grund af alder (79 år) og helbred, kan jeg ikke fortsætte hjemmesiden. Derfor ophører opdateringen af Tv-fredensborg.dk pr 31. juni. Ligesom sitet vil blive frameldt Pressenævnet. Vi har en aktuel klage mod os fra Niels Søndergaard - Seniorrådet. Men selvom det er lang tid siden, har vi endnu ikke fået en afgørelse fra Pressenævnet.

Tak til alle jer der siden 2011 har læst vores historier.  Og støttet moralsk op om os. Mvh. John Stæhr

Lokal debutantforfatter gæster Humlebæk Bibliotek

Amalie Laulund Trudsø er netop debuteret på RosinanteAmalie Laulund Trudsø er netop debuteret på Rosinante med prosasamlingen Koordinater. Nu kan man høre hende læse op fra bogen på Humlebæk Bibliotek tirsdag d. 19. februar kl. 14.30.

Amalie Laulund Trudsø er født i 1988 og opvokset i Humlebæk. Hun har været en aktiv deltager i Humlebæk Biblioteks skriveværksted fra hun var blot 9 år gammel. Meget er sket siden da, og Amalie Laulund Trudsø er blevet en ung kvinde, som er flyttet fra hjemstavnen til København.

Netop dét handler hendes debutroman Koordinater om.

Hvert kapitel i bogen består af en enkelt side, som er opkaldt efter en gade i København. I fortællingen følger læseren en ung nytilflyttet kvinde i hovedstaden og hendes problemer med kærligheden.

På trods af hendes debutantstatus er Amalie Laulund Trudsø allerede en kendt skikkelse i det litterære miljø. Sidste år var hendes kunstværk ”In words drown I” en del af Roskilde Hovedbiblioteks udstilling af digital litteratur: ”Litteraturen finder sted”.

Prosasamlingen Koordinater er en udløber af dette litterære kunstværk, og nu er turen så heldigvis kommet til Humlebæk Bibliotek, hvor publikum kan opleve den unge forfatter læse op fra bogen.

Arrangementet er en del af Humlebæk Biblioteks nordiske læsekreds, men man behøver ikke være tilmeldt denne for at være med. Man skal blot møde op på biblioteket den 19. februar klokken 14.30.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information