Verden rundt på et halvt sekund på Internettet

Verden rundt på et halvt sekund på InternettetNivå Bibliotek og Medborgercenter afholder den 19. februar kursus i internettets mange muligheder for at lette hverdagen. Fredensborg Bibliotek følger med samme kursus i april.

Internettet har på 10-15 år forandret samfundet på en måde, som ikke mange havde forudset. Meget af det, som før krævede ventetid i telefonen, lang transport eller konvolutter og frimærker, kan nu gøres hjemme fra sofaen på ingen tid. Men for mange er internettet stadig en uoverskuelig verden.

Det forsøger Nivå Bibliotek og Medborgercenter at råde bod på den 19. februar klokken 10-11.30, hvor bibliotekarerne vil introducere deltagerne for nogen af de bedste hjemmesider til at løse dagligdagens problemer. Fredensborg Bibliotek følger den 10. april klokken 16-18.

For at deltage i kurset er det nødvendigt, at man har kendskab til at benytte en pc, for eksempel fra et af Fredensborg Bibliotekernes begynderkurser.

Kurset er gratis og har fået betegnelsen ”Verden rundt på ½ sekund – lær at gå på internettet”. Man kan tilmelde sig på www.fredensborgbibliotekerne.dk/kurser eller på et af kommunens fire biblioteker.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information