Byt en bog på Nivå Bibliotek og Medborgercenter

bogbytning niså bibliotekDen 6. april er dagen, hvor Nivå Bibliotek og Medborgercenters traditionelle bogsalg bliver skudt i gang med en ordentlig omgang bogbytning.

Selvom bøger ikke er en mangelvare i dagens Danmark, er det alligevel anset for dårlig stil at smide dem ud. Fredensborg Bibliotekerne kasserer som alle andre biblioteker hvert år masser af slidte og uaktuelle bøger for at gøre plads til nye. Men i stedet for at ryge direkte på lossepladsen, bliver de altid forsøgt solgt til en billig penge.

Et sådan salg af kasserede bøger starter den 6. april på Nivå Bibliotek og Medborgercenteret. Og som traditionen foreskriver, vil der samtidig være mulighed for, at alle interesserede borgere uden forhåndstilmelding kan komme med deres egne brugte bøger og gøre gode byttehandler med hinanden.

Så hvis man står og mangler en bestemt årgang af Hvem hvad hvor, det sidste bind i Gyldendals verdenshistorie eller bare er på jagt efter en god krimi, så kan man altså være heldig at få fat i dem på bogbyttedagen.

Mens salget af bibliotekets egne kasserede materialer vil strække sig over 14 dage, finder bogbytningen kun sted lørdag den 6. april fra klokken 10-14. Her er der til gengæld basis for en rigtig familiedag på biblioteket, for mens mor eller far bytter bøger, kan den anden tage familiens mindste med til musikalsk legestue, som foregår samme tid og sted. Her skal man dog tilmelde sig på forhånd.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information