Sagnlandet Lejre lukker stenalderbopladsen i 2011  - Lukker ikke alligevel

I en mail af 2. maj skriver Sagnlandet Lejres pressechef, Henrik Schilling bl.a.:
"Stenalderbopladsen er lukket for offentligheden i denne sæson".

Men  den 27. juni er der  kommet en ny mail - med et ganske andet indhold
:

"Publikum har fuld adgang til bopladsen i åbningstiden, men den er ikke bemandet med vores instruktører".
"Jeg beklager, at jeg har givet dig det indtryk, at bopladsen er lukket".



Et eksempel på hvor svært det kan være at få korrekte oplysninger, når man arbejder med journalistik. Selv fra folk der er sat til at informere pressen.

Mailen fra den 2. maj:

Stenalderbopladsen er lukket for offentligheden i denne sæson. Den er dog åben Krisithimmelfarts dag 2. juni samt i perioden 25. – 31. juli, hvor vi har stenalderfestival. Det er de eneste to tidspunkter, hvor det er muligt for dig at filme bopladsen. Du er velkommen til at komme en af de dage om formiddagen og filme.  Vi kan desværre ikke tilbyde dig andre tidspunkter, da pladsen bruges til skoleundervisning i hverdagene.  Med venlig hilsen Henrik Schilling.

Den nye mail af 27. juni:

"Stenalderbopladsen Athra forbliver ubemandet hen over sommeren, bortset fra en uge under vores stenalderfestival, hvor der er fuld bemanding. Bopladsen forbliver udstyret med redskaber og hytterne er beklædt med skind. Publikum har fuld adgang til bopladsen i åbningstiden, men den er ikke bemandet med vores instruktører. Stenalderbopladsen er derfor som sådan ikke lukket for besøgende, men den er ubemandet, hvilket skyldes at vi må prioritere vores ressourcer".

"Jeg har set din artikel om Sagnlandets stenalderboplads på din hjemmeside og vil for en god ordens skyld oplyse, at Nivå stenalderhytten ikke er bygget i et samarbejde med Hørsholms Egns Museum, og som sådan har skatteborgerne i Fredensborg Kommune ikke bidraget til rekonstruktionsprojektet. Vi har finansieret hytten gennem Undervisningsministeriets pulje fra Tips og Lotte midlerne".

"Jeg beklager, at jeg har givet dig det indtryk, at bopladsen er lukket. Med venlig hilsen Henrik Schilling".

Hørsholm Egns Museum skriver på deres info-stander i museet:
I forbindelse med en rekonstruktion i fuld skala af hytte nr. 2, som museet i 2003 udførte sammen med Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre, valgte vi at dække hytten med skind fra kronhjorte og rådyr. Skindene blev syet sammen med senetråd - 23 skind gik der til.

Artiklen fra maj 2011:

Lejre forsøgscenter har lukket stenalderbopladsen for offentligheden i 2011.

Så hvis du er særligt interesseret i f.eks. jægerstenalderen i Nivå, så skal du ikke ulejlige dig til lejre i år, bortset fra 7 dage, Kristihimmelfarts dag 2. juni samt i perioden 25. – 31. juli.
Det skriver centrets pressechef, Henrik Schilling.

Forsøgscentret i Lejre har normalt en stenalderboplads med en hytte, som man forestiller sig den har har været i Nivå. I de senere år er der udgravet flere hyttetomter i Nivå. Også stammebåde kan man opleve i Lejre, når de ellers har åbent. Lukningen af stenalderbopladsen fremgår ikke af centrets hjemmeside.

Forsøgscentret i Lejre åbnede i 1964 - startet af Hans Ole Hansen og opført for penge fra Ny Carlsberg fondet. Undertegnede lavede samme år en fotoreportage fra centret. Hvor en entusiastisk stifter Hans Ole Hansen viste rundt. I dag er det mere en forretning end et forsøgscenter.

Jeg ville gerne have vist borgerne i Nivå et foto fra stenalderbopladsen i Lejre - men kan ikke få tilladelse til at fotografere i Lejre før om en måned. Det er første gang jeg har oplevet det som pressefotograf. Efter en måned (Kristi Himmelfartsdag) fik jeg taget mine billeder og optaget video af hytten. De vil snart indgå i en artikel om Jægerstenalderen i Nivå - her på hjemmesiden.
Hans Ole Hansen starter Lejre forsøgscenter i 1964
Hans Ole Hansen 1964 foto: John Stæhr
Hans Ole Hansen Lejre forsøgscenter i jernalderhus i 1964
Hans Ole Hansen i jernalderhus foto: John Stæhr 1964

Læs om afstemningen: Ja eller nej til stenaldermuseum i Nivå - det har lidt med Sagnlandet at gøre

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information