Når sød musik opstår

Når sød musik opstårOnsdag d. 29. maj kl. 19 vil Musikskolens Talentskoleelever i Fredensborg Bio give deres bud på, hvordan kærlighedsmusik lyder ved koncerten Love Stories.

Fredensborg Musikskole har i samarbejde med Humlebæk Bibliotek opfordret unge fra hele kommunen til at indsende deres fortællinger om kærligheden.

Det er der kommet mange spændende bud på, og de indsendte tekster er nu blevet sendt videre til Musikskolens Talentskoleelever.

For øjeblikket sidder talentskoleeleverne så og sætter musik og sang til de indkomne tekster, som opføres ved koncerten Love Stories.

”Love Stories projektet er en ny og spændende måde at skabe en kreativ forbindelse mellem unge forfatterspirer og musikere i vores kommune”, udtaler Musikskolechef Carsten Østerskov: ”Jeg glæder mig virkelig til at høre resultatet af de unges arbejde ved koncerten.”

Koncerten foregår i Fredensborg Bio onsdag d. 29. maj kl. 19 og er gratis. Man skal ikke forudbestille billetter.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information