Firehændig klaverkoncert a la francaise


klaverkoncert a la francaiseOnsdag d. 26. juni kl. 19 giver duoen Schauser/Horvath koncert i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus.

Onsdag d. 26. juni kl. 19 hyldes den franske musiktradition med komponister som Claude Debussy, Maurice Ravel, Francis Poulenc og Camille Saint-Saëns. Det sker ved koncerten ”A la Francaise” i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus.
Duoen Schauser/Horvath, som optræder til lejligheden, er europæisk orienteret, hvad angår deres musikrepertoire, og det kan ikke undre, når man hører, at Ingo Schauser oprindeligt kommer fra Tyskland, mens Izabella Horvath har fransk-ungarske rødder.

På programmet står musik for firehændigt klaver, som de to pianister sidste år indspillede på cd i Toulouse med støtte fra den franske stat. Musikken er smuk, drømmende og poetisk fabulerende og fortæller historier fra et fantastisk og fortryllende univers.

Det er Fredensborg Musikskole, der som arrangør af koncerten inviterer alle interesserede til at komme og overvære den. Det er gratis, og bagefter vil man blive budt på en lille forfriskning fra musikkens hjemstavn.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information