It-efteråret på biblioteket

it folderFredensborg Bibliotekerne har offentliggjort programmet for efterårets it-kurser. Der er både gamle kendinge og helt nye kurser på tapetet.
 
Er man blandt de mange mennesker, som har lyst til og brug for at få styrket it-kompetencerne, er det en god idé at studere Fredensborg Bibliotekernes kursusprogram for efteråret. Her kan både begyndere og let øvede finde tilbud på kurser, som kan bringe dem et skridt videre i it-junglen.
 
I september og oktober kan de absolutte begyndere lære, hvordan man tænder en pc og styrer en mus. Kurset bliver afviklet på både Humlebæk Bibliotek, Nivå Bibliotek og Medborgercenter og på Fredensborg Bibliotek.
 
Efteråret byder også på slægtsforskningscaféer, iPad-kurser, internetkurser og kurser i, hvordan man gebærder sig med det offentlige på nettet.
 
Som noget helt nyt vil der på kommunens tre større biblioteker blive holdt kursus i sikker færdsel på internettet. Her vil man lære at skelne skadelige mails fra de uskyldige og høre om, hvordan man holder computeren opdateret, og om hvordan man handler sikkert på nettet.
 
Det komplette program for kurserne med angivelser af tid og sted, kan hentes på alle kommunens biblioteker eller ses på www.fredensborgbibliotekerne.dk/kurser. Kurserne er alle gratis, men de fleste kræver tilmelding. Dette kan også ske på biblioteket eller på hjemmesiden.
 
Har man brug for mere individuel vejledning udi it-verdens mysterier, vil der fortsat hver tirsdag fra klokken 14.30-16.30 være it-café på Humlebæk Bibliotek. Her sidder frivillige klar til at svare på spørgsmål om internet, computere, mobiltelefoner og meget mere.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information