Lær at bruge det selvbetjente bibliotek

Selvbetjent bibliotek i FredensborgOnsdag den 9. oktober kan man få en introduktion til Fredensborgs selvbetjente bibliotek. Man kan blandt andet lære, hvordan man selv lukker sig ind og selv finder materialer på hylderne.

Foto: Fredensborg Bibliotek

Mange har efterhånden hørt, at det er muligt at benytte Fredensborg Bibliotek fra klokken 10-22 syv dage om ugen, og at en stor del af åbningstiden er uden personale. Men hvordan fungerer det egentlig, hvis man vil komme uden for den betjente åbningstid og klare biblioteksforretningerne selv?

Det kan man få en grundig introduktion til onsdag den 9. oktober klokken 10-11.30, hvor en bibliotekar vil gennemgå de forskellige hjælpemidler, som er med til at sikre et vellykket biblioteksbesøg på egen hånd. Man lærer at lukke sig selv ind med sit sundhedskort og pinkode, man lærer at benytte selvbetjeningsautomaterne til at låne og aflevere materialer, og man lærer, hvordan man finder materialerne på hylden, når man har søgt dem frem på computeren.

Kurset er henvendt til nye brugere af det selvbetjente bibliotek, men også de brugere, som allerede har prøvet at lukke sig selv ind, kan lære nogle nyttige fiduser til, hvad man gør, hvis noget går galt, eller hvordan bøgerne er placeret.

Det er gratis at deltage i kurset, men det vil være en god ide at tilmelde sig på forhånd via www.fredensborgbibliotekerne.dk/kurser eller på et af Fredensborg Kommunes fire biblioteker.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information