- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Onsdag, 23 oktober 2013 13:08
- Skrevet af Pressemeddelelse
Klassiske eventyr – Lyt, leg og lær
Der læses, læres og leges når Eventyrtimen kommer til Fredensborg Bibliotekerne over forskellige dage i november.November måned står i eventyrets tegn når børn fra 3 – 5 år sammen med deres forældre kan blive prinser eller prinsesser for en dag. De to klassiske eventyr ”Prinsessen på ærten” og ”De tre bukkebruse” bliver læst højt, men ikke på almindelig vis, da der under eventyrtimen bliver brugt dialogisk læsning.
”Dialogisk læsning forsøger at skabe et større samspil mellem børnene og oplæseren, hvilket samtidig udvikler børnenes sprogfærdigheder,” siger bibliotekar Anita Hartelius fra Fredensborg Bibliotek: ”Der bliver derfor fokuseret både på læring og på at have det sjovt. Dette er øjeblikket til at finde ud af om trolden vil lade dig slippe over broen eller om du kan mærke ærten gennem madrasserne – for så er du nemlig en rigtig prins eller prinsesse!”
Her finder eventyrtimerne sted
Arrangementet er for børn fra 3-5 år sammen med deres forældre, og de foregår på følgende steder og tidspunkter:
- Nivå Bibliotek og Medborgercenter, Tirsdag d. 5. november
- Fredensborg Bibliotek, Onsdag d. 6. november
- Kokkedal Cafébibliotek, Tirsdag d. 26. november
- Humlebæk Bibliotek, Onsdag d. 27. november
Alle dage kl.10.
Eventyrtimerne er gratis og der er tilmelding fra d. 15. oktober.
Billetter kan bestilles på: www.fredensborgbibliotekerne.dk/detsker eller på et af bibliotekerne i Fredensborg Kommune.