Hørsholm Egns Museum havde underskud i 2010

Finanskrisen har også ramt Hørsholm Egns Museum. I 2010 er indtægterne til arkæologiske undersøgelser - i forbindelse med nybyggerier i Hørsholm, Fredensborg, Rudersdal og Furesø - næsten halveret. Det har givet museet et underskud på 110.669 kroner i 2010. I budgettet havde man kun forudset et underskud på 16.000 kr..

Underdrivelse i årsrapporten
I museets årsrapport - godt gemt på side 19, står der - citat:
De offentlige tilskud til museet var I 2010 på samme niveau som I 2009, men den arkæologiske aktivitet var i 2010 lidt lavere end foregående år. På driften havde museet i 2010 et mindre underskud (ca. 110.00)
(man har glemt et nul', red).


Hørsholm Egns Museum. Billede fra Museets nye hjemmeside. Foto: John Stæhr


Tidligere webmaster undrer sig
Hos museets mangeårige webmaster vækker disse oplysninger undren. Idet museet hele tiden har undskyldt sig med, at de ikke havde tid til at gøre et nyt hjemmesideprojekt færdigt - netop på grund af travlhed med udgravninger i både 2009 og 2010.

Museet har nu valgt, at satse på et andet og mindre ambitiøst projekt. Hjemmesiden der påbegyndtes i 2008 - er opgivet.  John Stæhr har nu  allieret sig med en advokat for at få sin  løn og feriepenge.

Fejl i regnskabet 2010
En lille fejl har indsneget sig i regnskabet. Der står: "Beløb markeret med parentes angiver underskud". Men i regnskabet har man brugt "minus-tegnet". Det er sådan; at når man læser regnskaber hurtigt, så er det første man kigger efter; markører for underskud. Det kan være et "minus-tegn", beløbet skrevet med rødt, eller som hidtil i museets regnskaber i en "parentes". En hurtig gennemlæsning af regnskabet, kan medføre at man overser underskuddet. En række myndigheder bl.a. Fredensborg Kommune, museets bestyrelse og andre har godkendt regnskabet. Men har overset denne fejl.

Også i 2009 havde museet underskud - men det skyldtes at man havde ændret regnskabspraksis, så skyldige feriepenge, overarbejde og feriepengetillæg nu medregnes i omkostningerne - det gav et underskud på hele 590.145 kroner.













Hjemmesiden der ikke blev færdig. Design: Ole Lass Jensen


Om John Stæhr kan lave hjemmesider: Det kan du vurdere ved at kigge nærmere på denne, hvor du er nu - tv-fredensborg.dk.

Det har i dag søndag ikke været muligt, at få en kommentar fra Hørsholm Egns Museum. Museet oplyser ikke pressekontakt på deres hjemmeside.

Hørsholm Egns Museums nye hjemmeside

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information