Kom til eventyrtime om elefanter i Humlebæk

Kom til eventyrtime om elefanter i HumlebækTil eventyrtimen i Humlebæk d. 13. februar vil børnebibliotekar Lisa læse historier op, vise film og lave lege med udgangspunkt i det fascinerende dyr elefanten.

Foto: Fredensborg Kommune

Bibliotekets populære eventyrtime handler i februar om elefanter. Her kan man lære en masse om dette spændende dyr både gennem magiske fortællinger, små film og sjove lege.

Har du for eksempel hørt, hvordan det gik til at elefanten fik sin snabel? Eller at de kommunikerer ved hjælp af kropssprog og dybe rumlelyde, som det menneskelige øre knapt kan opfatte?

Det og meget mere kan man høre mere om sammen med børnebibliotekar Lisa Juhler fra Humlebæk Bibliotek, når hun i løbet af den times tid arrangementet varer blander leg og læring.

Arrangementet er gratis. Det foregår på Humlebæk Bibliotek torsdag d. 13. februar kl. 10 og henvender sig til børn i alderen 3-6 år og deres voksne. Man kan tilmelde dig arrangementet på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på sit lokale bibliotek i kommunen

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information