Danske forfattere i læseklubben Fredensborg Bibliotek

Danske forfattere i læseklubben Fredensborg BibliotekSavner du nogen at tale litteratur med? Og er du interesseret i dansk samtidslitteratur? Så meld dig til forårets læseklub på Fredensborg Bibliotek.

Bøger kan åbne op for nye verdener eller for helt nye sider af tilværelsen, som man ikke kender til.
Foto: Fredensborg Kommune Litteraturen kan således gøre os klogere på os selv og på vores omverden. Og samtidig er underholdningsværdien høj.

Det kan dog godt være en ensom fornøjelse at læse skønlitteratur, hvis man ikke har nogen at dele oplevelserne med. Det forsøger Fredensborg Bibliotek nu at råde bod på med forårets læseklub på biblioteket:

”Vi får tit henvendelser fra lånere eller nytilflyttere til kommunen, som godt kunne tænke sig at være med i en læseklub”, udtaler ophavskvinden til initiativet, Arendse Ørding, som er cand.mag. i Litteraturvidenskab:

”En læseklub giver både nogle spændende læseoplevelser med nye tolkninger og synspunkter fra de andre deltagere, og samtidig er en læseklub en meget social aktivitet, hvor man kommer hinanden ved og lærer de andre deltagere rigtig godt at kende. Det giver en god fællesskabsfølelse”, forklarer Arendse Ørding.

I læseklubben skal man selv anskaffe sig de diskuterede bøger. Den første bliver den anmelderroste debutroman af Politiken-tegneren, Maren Uthaug, med titlen ”Og sådan blev det”.

Læseklubben mødes 4 torsdage i foråret. Første gang torsdag d. 13. februar, d. 20. marts, d. 10. april og d. 22. maj. Alle dage kl. 18.30.

Læseklubben er gratis, men der kræves tilmelding.  Dette kan ske på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på dit lokale bibliotek i Fredensborg Kommune.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information