Mød krimiforfatter Steffen Jacobsen på Fredensborg Bibliotek

Mød krimiforfatter Steffen Jacobsen Krimiforfatteren, der egentlig er uddannet ortopædkirurg, kommer på besøg på Fredensborg Bibliotek den 25. marts og fortæller om sine anmelderroste krimier.

Steffen Jacobsens hverdag var ikke altid fyldt med skriveri, han skrev først i 2008 sin første krimi:” Passageren”. Siden hen har han skrevet flere krimier, som er blevet rost af anmelderne, det seneste skud på stammen er bestseller listens ”Trofæ” fra sidste år.

Bogen Trofæ har et stærkt præg af Scandinavian noir, der blandt andet kendes fra nyere danske tv-serier, som feks. Broen og Forbrydelsen.
Hovedpersonerne, politikommissær Lene Jensen og konsulenten Michael Sander, opdager sammenhænge mellem de sager de undersøger, og de kastes ud i oplevelser der holder læseren helt fremme i stolen.

På besøg hos eliten
Jacobsen, som er ortopædkirurg og overlæge, bor nu på Nordsjælland med sin familie.
Det kunne lyde som et liv på samfundets øverste tinder, men sådan har det heller ikke altid været for forfatteren. Steffen Jacobsen blev nemlig født ind i underklassens Danmark, og han har derfor udtalt, at han opfatter sig selv som værende en fremmed, der er på besøg hos eliten.

Rejsen fra underklassen til Danmarks elite har ikke været nem, og Steffen jacobsen har ofte følt sig forkert og udenfor, særligt på universitetet. Jacobsen fortæller selv om den periode:

”Jeg blev hele tiden konfronteret med lyshårede piger, der kom fra akademiske familier i Nordsjælland, hvor moderen var museumsinspektør, og hvor bedsteforældrene var i familie med PH eller med Politikens chefredaktør eller havde grundlagt Carlsberg.”

Der er på den baggrund lagt op til en spændende aften i selskab med krimiforfatteren, hvor emnerne strækker sig fra mønsterbrydere til forbrydere og meget mere.

Forfatterforedraget foregår på Fredensborg Bibliotek d. 25. marts kl. 19.00. Billetterne koster 65 kr. stk., men hvis man er medlem af biblioteksklubben kan man nøjes med 50 kr. De kan købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på dit lokale bibliotek i kommunen, dog ikke Kokkedal Cafébibliotek.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information