Bliv klog på borgere, bønder og andet godtfolk i Fredensborg Kommune

 Den gamle købmandsgård, Jernbanegade 3 i FredensborgDen 27. marts og den 8. april kan interesserede i lokalhistorie få et indblik i, hvordan man får mest ud af Fredensborg Arkivernes samlinger af dokumenter og andre arkivalier.

Billede: danskebilleder.dk
Motiv: Den gamle købmandsgård, Jernbanegade 3 i Fredensborg, ca. 1875. Det er på denne adresse arrangementet bliver afholdt, men det ser lidt anderledes ud i dag.

Det område, som i dag udgør Fredensborg Kommune, har en lang og rig historie. En stor del af den historie bliver løbende registreret og dokumenteret af Fredensborg Arkiverne, som har til huse bag Indgang G på Fredensborg Rådhus i Kokkedal.

Men den 27. marts klokken 10-12 kan alle interesserede komme hen på Humlebæk Bibliotek og få en introduktion til arkivet, og den 8. april gentages arrangementet på Fredensborg Bibliotek.

Introduktionen varetages af arkivar Lise Schifter, som har sin daglige gang blandt de lokalhistoriske samlinger. Hun vil i løbet af de to timer arrangementet varer fortælle om, hvad Fredensborg Arkiverne ligger inde med af dokumenter, kort, billeder og andre effekter tilbage til 1700-tallet, og hvordan kommunens borgere kan udnytte samlingerne til såvel hobby-research som mere alvorlige formål.

Arrangementet er gratis, men da der er et begrænset antal pladser, vil det være en god ide at tilmelde sig på forhånd. Dette kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på et af kommunens fire biblioteker.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information