Produktiv illustrator udstiller på Nivå Bibliotek

Børnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi udstillerBørnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi udstiller fra d. 31. marts til d. 3. maj nogle af sine tegninger på Nivå Bibliotek og Medborgercenter.

Navnet Rasmus Bregnhøi får måske ikke de største klokker til at ringe hos hr. og fru Danmark, men har man haft mindre børn i de sidste 5-10 år, er der stor sandsynlighed for, at man er stødt på hans arbejde som illustrator af børnebøger. Specielt i de seneste 5 år har Rasmus Bregnhøi været en af børnebogsforfatternes yndlingstegnere, og han har alene i 2013 lagt navn til illustrationerne i mere end 10 bøger.

Det er nogle af disse værker, som besøgende på Nivå Bibliotek og Medborgercenter kan opleve i hele april og lidt ind i maj. Præcis hvilke tegninger, som kommer til at pryde opslagstavlerne, er ikke afgjort, men Rasmus Bregnhøi har blandt andet illustreret billedbøger af Kim Fupz Aakesen, Oscar K. og Rune T. Kidde.

Udstillingen kan ses i Nivå Bibliotek og Medborgercenters åbningstid og koster ikke noget.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information