Fredensborg Kommunes  - mailsystem kan misbruges.

Af: John Stæhr

Send trygt mails til kommunen!
Jeg skal begynde med at understrege, at du trygt kan sende mails til kommunen, både i Plain TXT, Html , og krypteret. Det her problem  handler om udsendelse af massemails fra Kommunen. F.eks. til pressen.

pressemeddelelese mail systemKunne du forstille dig, at der blev afsendt en falsk pressemeddelelse fra Fredensborg Kommunes eget system? Eller en falsk e-mail meddelelse til alle byrådsmedlemmerne? Nej vel, det kan man ikke forestille sig. Ikke fra en kommune. En kommune har vel styr på sikkerheden.

Men det er desværre ikke usandsynligt. For det masseMailsystem (mailinglister), som Fredensborg Kommune bruger, er primitivt og forældet. Og kan let misbruges.

Din skribent er også uddannet inden for Internet. Og her på redaktionen får vi mange mails fra kommunen, men det sker også at det kikser.

For nyligt fik vi ikke pressemeddelelserne om Julefilmen, som i øjeblikket optages i Fredensborg. Hvorfor vi pludselig ikke var med i presse-mail-listen, det satte jeg mig for at kikke nærmere på.

Og det var ret chokerende at opdage, hvor usikkert kommunens mailsystem er. Og vi på Tv-fredensborg.dk, vil fremover være meget opmærksomme på, om det vi får fra kommunen nu også lyder sandsynligt.

Jeg vil naturligvis ikke afsløre her, hvordan man kan misbruge systemet. Det vil jeg forbeholde for kommunens it-folk.  Men jeg vil opfordre alle som modtager mails fra kommunen via disse mailinglister. Om at passe godt på disse mails, og ikke sprede dem ukontrolleret.
Når man får en pressemeddelelse - og det er ikke kun journalister der får disse - så er det jo beregnet til offentliggørelse, og altså ikke spor hemmeligt. Men indtil kommunen har lukket hullet, så pas godt på dem.

Der er folk derude, som har den tekniske viden til at udnytte dette - som  vi uden tøven vil  kalde - et kæmpe hul.

Det kunne være fristende at afprøve det - men vi er usikre på det juridiske, så det afholder vi  os fra. Med mindre vi får grønt lys til det fra Fredensborg Kommune.

Og tilbage til julefilmen. Vi har en lille drillesyg Pixy nisse på spil i kommunen for tiden. Så man skal passe ekstra på netop nu. For Pixy kan både trylle og gøre sig usynlig. Lige så usynlig som en nørd der finder ud af at  udnytte Fredensborg Kommunes masse-mail- system, vil være. Det er nemlig nemt at skjule sin identitet på Internettet.

Vi har spurgt Fredensborg Kommunes IT-chef, Thomas Femø, og han siger:
"Fredensborg Kommune vil  præcisere procedurerne ved afsendelse af mails via vores mailinglister
over for brugerne af systemet".

Thomas Femø har ret i, når han til os siger, at det er ulovligt at misbruge mails og andre systemer. Men det gør mange af de "slemme" alligevel. Så systemerne må som udgangspunkt være sådan, at de ikke KAN misbruges. Vi her på TV-fredensborg.dk kan ikke, af sikkerhedsmæssige grunde, komme nærmere ind på hvordan det kan misbruges. Men Fredensborg Kommune har ikke tænkt sig at ændre systemet. Sådan forstod vi samtalen med IT-chefen.


Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information