Tv-fredensborg.dk LUKKER pr. 31. juni 2019.

På grund af alder (79 år) og helbred, kan jeg ikke fortsætte hjemmesiden. Derfor ophører opdateringen af Tv-fredensborg.dk pr 31. juni. Ligesom sitet vil blive frameldt Pressenævnet. Vi har en aktuel klage mod os fra Niels Søndergaard - Seniorrådet. Men selvom det er lang tid siden, har vi endnu ikke fået en afgørelse fra Pressenævnet.

Tak til alle jer der siden 2011 har læst vores historier.  Og støttet moralsk op om os. Mvh. John Stæhr

Oplev musikken fra Emil fra Lønneberg på Nivå Bibliotek

Oplev musikken fra Emil fra Lønneberg på Nivå BibliotekOnsdag den 9. april klokken 16 kan man på Nivå Bibliotek og Medborgercenter opleve den dejlige musik fra tv-serien om Emil fra Lønneberg, når elever fra Fredensborg Musikskole optræder.

De fleste både børn og voksne husker Emil fra Lønneberg fra både Astrid Lindgrens klassiske bøger og den populære tv-serie fra halvfjerdserne. Mange vil også få akut flashback til barndommen ved lyden af sangene fra tv-serien såsom ”Idas sommervise”, ”Lille Kat Sang” og det kendte tema ”Huhadada så slem han var”.

Emil fra Lønneberg. Foto: Presse Fredensborg Kommune.

Nu får børn fra 5-9 år i Nivå og omegn så chancen for at opleve herlige live-versioner af en del af sangene på Nivå Bibliotek og Medborgercenter. Det er elever fra Fredensborg Musikskole, som har øvet sig ihærdigt, og som den 9. april vil være klar til at optræde med de populære melodier og fortælle historien om den frække Emil og hans familie.

Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så man skal skynde sig at tilmelde sig via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på et af kommunens fire biblioteker.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information