Tv-fredensborg.dk LUKKER pr. 31. juni 2019.

På grund af alder (79 år) og helbred, kan jeg ikke fortsætte hjemmesiden. Derfor ophører opdateringen af Tv-fredensborg.dk pr 31. juni. Ligesom sitet vil blive frameldt Pressenævnet. Vi har en aktuel klage mod os fra Niels Søndergaard - Seniorrådet. Men selvom det er lang tid siden, har vi endnu ikke fået en afgørelse fra Pressenævnet.

Tak til alle jer der siden 2011 har læst vores historier.  Og støttet moralsk op om os. Mvh. John Stæhr

Tryl grå sten om til farvet havekunst på Nivå Bibliotek

Tryl grå sten om til farvet havekunst på Nivå BibliotekBørn fra 5-10 år kan den 8. maj bruge en eftermiddag uden for Nivå Bibliotek på at dekorere sten i flotte farver og plante solsikker.

Behøver sten nødvendigvis være grå og kedelige? Nej, ikke hvis det står til børnebibliotekaren på Nivå Bibliotek og Medborgercenter. Den 8. maj fra klokken 14 til 17 kan børn mellem 5 og 10 år nyde foråret ved at male sten om til farvestrålende kunstværker uden for biblioteket. Foto: Fredensborg Kommune

Stenene skal ligge i bibliotekets have, hvor de vil lyse op hele sommeren, og når det igen begynder at blive efterår.

Bagefter vil det også være muligt at så en solsikke i en potte, som man kan tage med hjem og pleje og passe, indtil det lille frø bliver til en flot gul plante.

Det er gratis for børnene at deltage, men det er en god ide at tilmelde sig på forhånd, så biblioteket ved, hvor mange, der dukker op. Det kan ske på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på et af kommunens fire biblioteker.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information